- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Attende Bind /
163

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Alexander L. Kielland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Alexander L. Kielland
163

Dameskrifter som Flueben hen over det glatte Velin,
store dumme Embedsskrivelser, Lotterisedler og
Kærligheds-Epistler, Rykkerskrivelser og Pengebreve:

«Qg den, som havde ventet Brev, fik ikke noget, og
den, som stod op om Morgenen og hverken tænkte paa
Brev eller Post, sad før Middag og lo eller græd over
et Stykke Papir.»

Det Hele er et henrivende Digt om den Verden af
«Overraskelser, Skuffelser, Vrøvl, Sorg, Ruin og
uventet Lykke», -som Brev betyder.

Dette midt i hans mest krigerske Roman
Arbejdsfolk. Stridsmanden i ham var sandelig en
Digter.

V

Det er femten Aar siden Kielland ophørte at
digte. Hans sidste Bog om Napoleon var jo kun et
Dilettanteri, en Sysselsættelse i Fristunder. Hele
hans Digtervirksomhed ligger indenfor en Ramme af
tolv Aar, omtrent som Alfred de Mussets. Ogsaa Musset
forstummede jo længe før sin Død. Men Tilfældet var
dog meget forskelligt. Musset gik til Grunde ved
Absinthen.

I Regelen findes det forunderligt, at en Skribent
med ét Ryk standser sin Produktion. Kobbersmeden i
Genboerne spørger Løjtnant von Buddinge: «Naar De nu
har skrevet Alt hvad De véd, hvad vil De saa leve af?>
- Man ler, fordi man finder det urimeligt, at Nogen
kan nedskrive Alt, hvad han véd.

Men fra første Færd havde Kielland fuld Bevidsthed
om, at han kun sad inde med en bestemt omgrænset
Grundsum af Erindringer, Erfaringer, Stemninger,
Oprørstendenser og Tanker, som det for ham gjaldt om
at udmynte. Han sagde bl. A. tidt som Begynder, at
han i de Aar maatte have sit Arbejde ordenlig betalt,
da det jo var sandsynligt, at han ikke kunde blive
ret længe ved.

Og da han under Udarbejdelsen af sin sidste
Fortælling, Jacob, hvortil han synes at have faaet
Motivet fra Gustaf af Geijerstams Fortælling Mor
Lenets Pojke, opdagede, hvor trægt og langsomt
Indfaldene nu kom, følte han det som værdigst at
slutte, og med en Mands Energi sluttede han pludseligt
af.

Sin Hovedbetydning turde han have som Frigører og
Kulturbærer. Han har modigt taget de Forurettedes
Parti mod de

11*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/18/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free