Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Frank Wedekind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frank Wedekind
189
sine kunstneriske Bestræbelsers Overensstemmelse
med sand Religiøsitet.
Han har øjensynligt Følelsen af at leve og virke i
et Samfund, som Moralen ligger mere paa Hjerte end
Kunsten. Havde hans Publikum kunstnerisk været mere
kræsent, vilde det maaske have svart ham: Du vil
bevise os, at du har Moral. Bevis os heller at du
har Smag. - Du vil overbevise os om dine Hensigters
Renhed. Overbevis os hellere om din Kunsts Værdi.
I sit sidste Skuespil Censur har Wedekind paa en
paafaldende Maade identificeret sig med Hovedpersonen,
den dramatiske Forfatter Buridan. Af de lyriske Digte,
der nævnes som Buri-dans og som hans Elskede Kadidja
skal synge, findes seks i Wedekinds Digtsamling. En
stor Del af Dialogen har drejet sig om et Forbud,
der er nedlagt mod Opførelsen af et Skuespil Panderet;
men et Skuespil af Wedekind med netop dette Navn blev
forbudt og gav Anledning til en Proces.
Des mere Opmærksomhed fortjener altsaa, hvad Buridan
her meddeler om sin Kunsts Tendens. Han hævder overfor
sin gejstlige Modstander Umuligheden af at anføre
nogetsomhelst Sted af hans Skrifter, «der ikke har
til sidste Formaal kunstnerisk at forme og forherlige
den evige Lovmæssighed, for hvilken vi alle ligger
ydmygt paa vore Knæ.»
I Parenthes: For mig har denne evige Lovmæssighed
desværre ikke aabenbaret sig paa saa velgørende
Maade. Jeg ligger derfor ikke paa Knæ for den, en
Stilling, i hvilken iøvrigt Wedekind ikke tager sig
ud og som synes ny for ham.
Ved hin evige Lovmæssighed forstaar Buridan
Evangeliets Logos, Kristendommens Helligaand. -
Han synes at mene: Fænomenernes Aarsagssammenhæng,
særligt Handlingernes uundgaae-lige Følger, hvad
underligt nok benævnes med saa mystiske Navne.
Sikrere træffer Buridan Sagens Kærne, naar han
paastaar,, at han ikke i noget af sine Arbejder har
skildret det Gode som slet eller det Slette som godt.
Dette er jo nemlig i Virkeligheden Prøvestenen for
Værkernes moralske Sundhed og sædelige Værdi.
Vi troer gerne Wedekind paa hans Ord, at han har
villet det Rette. Drejer man imidlertid Spørgsmaalet
mindre moralsk og mere intellektuelt: Har Manden ikke
nu og da, enten af til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
