Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Frank Wedekind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Frank Wedekind
205
lader sig i Flirt med Maleren Schwartz, og Goll
bliver Vidne dertil, rammes han af et Slag. Hun
ægter Schwartz, hvem hun indbilder, at hun aldrig har
elsket før. Da hun koketterer og flirter til højre
og venstre, aabner Dr. Schon i sin Skinsyge Malerens
Øjne, og denne skærer i Fortvivlelse Halsen over
paa sig.
Schon har forlovet sig for at lægge Hindringer
imellem Lulu og sig, men hun overvælder ham, og
han bliver hendes tredie Ægtemand efter at hun som
Skuespillerinde og Danserinde desuden har forrykket
Hjernen paa en berømt Afrikaforsker, en Prins, der
tilbyder hende sin Haand. Thi hun er den legemlige
Fuldkommenhed, og Mændene tror, at med den er
den aandelige forbunden. Dog den sidste Ægtemand
overrasker hende, omringet af Grevinde Geschwitz,
der tilbeder hende, en Skoledreng, der dyrker hende,
en gammel Bølle, der har staaet i Forhold til hende
og gælder for hendes Fader, en Atlet, med hvem
hun koketterer, og Schdns egen Søn, som er dødelig
forelsket i hende. Schon vil da L sit Raseri tvinge
hende til Selvmord; men i Nødværge skyder hun ham ned,
skønt han i Grunden er den eneste, hun har elsket.
Her ender Dobbeltdramets første Del, med Særtitlen:
Jord-aanden.
Ved en juridisk Uretfærdighed, der ikke fornemmes
saaledes af Forfatteren, som med Aarene er bleven
en barsk Moralist, dømmes Lulu til mangeaarig
Tugthusstraf.
Anden Del, Pandoras Æske, begynder med Forventningen
om hendes Befrielse fra Tugthuset, som hovedsagelig
iværksættes ved heltemodig Opofrelse af Grevinde
Geschwitz, der nærer en naturstridig Lidenskab for
Lulu.
I første Akt er Skikkelserne malte med sjælden Kraft
og Glans.
Atleten Rodrigo er i sin raa Cynisme uforglemmelig,
en Mesterhaands Værk. Lulus Stedsøn, Digteren
Aiwa Sch6n, har Wedekind, hvor ulig denne ynkelige
Person end er ham selv, efter sin Vane lagt sine
egne literære Synsmaader i Munden. Aiwa beklager,
at de nyere Digtere er altfor literære. De kender
ikke andre Problemer end dem, der dukker op mellem
Forfattere og Videnskabsmænd. For igen at komme en
ny og vældig Kunst paa Sporet maa Digterne bevæge
sig mellem Mennesker,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
