Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Georges Clemenceau - III. Clemenceau og Bismarck - IV. Spartaner og Athenæer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Georges Clemenceau
223
det i Grunden ultrakonservative franske Folk i
Bevægelse. Endog den Barskhed, som de to Statsmænd
har tilfælles, er saa forskellig som deres Oprindelse
og Skæbne.
Medens Bismarck kun kom i Vejret ved den Lidenskab,
hvormed han støttede den monarkiske Overlevering og
alene holdt sig ved Magten i Kraft af den ubetingede
Tillid, hans Konge nærede til ham, er Clemenceau Søn
af en gammel Republikaner, hvem Napoleon III lod kaste
i Fængsel, har selv siddet fangen under Kejserdømmet
og er Republikaner til sin inderste Marv. Ingen har
hjulpet ham i Vejret, og ingen Mægtigere støttet ham.
Det eneste Punkt, hvori Clemenceau og Bismarck ligner
hinanden, er naar alt kommer til alt det, at de begge
mer end andre er Mænd.
IV. Spartaner og Athenæer.
(Oktober 1907.)
En Beundrer af Clemenceau, der en Dag blev spurgt,
hvorledes han definerede ham, svarede une force
de la nature, et Udtryk, jeg afviste som altfor
almindeligt. Men ved senere at tænke derover, har
jeg fundet Udtrykket for saa vidt betegnende, som
der er meget faa Mennesker, nogen vilde falde paa at
karakterisere som en Naturkraft eller Naturmagt.
En anden Beundrer af Manden sagde en Dag,
da Clemenceau gik foran os, om ham: han er af
Tigertypen. Han sigtede til hans kraftige, faste,
spændstige Legeme. Mindede Bismarck om Bulldoggen,
saa erindrer Clemenceau om Tigeren. Han er af Naturen
mere anlagt til Angreb end til Forsvar. Derfor ligger
Stillingen som Førsteminister ikke saa godt for ham
som en Oppo-sitionsførers Stilling.
Men alene derfor. Thi næsten i enhver anden Henseende
passer han for den som faa Mænd i Evropa. Det er kun
et Vidnesbyrd om den menneskelige Indskrænkethed, at
man har ventet til Clemenceau havde de Tresindstyve
bag sig, for i ham at se den Mand, der var skabt
til at regere. Han har Overblikket, Snarraadigheden,
Klarheden, Handlekraften og Arbejdskraften. Han er
da ganske egnet til at indtage den første Plads.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>