Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Franske Teaterforestillinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Franske Teaterforestillinger
247
først bortryddedes ved en Retssag, forøgede Stykkets
Tiltrækningskraft. Det var ikke Pedanteri, end
mindre Ulyst til at angribe fornem og kirkelig
Samfundsfordærvelse, som bragte Glarétie til at
forpurre Opførelsen. Det var den Omstændighed,
at Hovedpersonen var Adelsmand, Senator, Medlem af
det franske Akademi, ivrig Filantrop og havde en
Hustru, i hvis Liv en meget rig Bankier spillede
en Rolle. Der findes nemlig i Paris en Vicomte,
som besidder alle de nævnte Egenskaber, ogsaa den at
have en Bankier til Husven, og Théåtre Francais kunde
daarligt udsætte sig for Skinnet af at bringe Angreb
paa Enkeltmand. Imidlertid, da Stykket havde fyldt
Teatret nogle Gange, var den formentlige Model gaaet
i Glemme, og Opdagelsen af rent ud afskyelige Forhold
paa Opdragelsesanstalter for unge Piger, som fulgte
paa Skuespillets Opførelse, beviste yderligere, hvor
rigtigt det havde sigtet og hvor dybt det havde ramt.
Det bærer Vidnesbyrd om Mirbeaus sjældne Evne til
Dissektion af det syge Samfundslegeme; dog er hans
Bitterhed her noget mildnet af det kyniske Lune, der
ogsaa er hans, og maaske af hans yngre Medarbejders
blandede Foragt og Tolerance. Stykket turde være nok
saa værdifuldt som det foregaaende Forretninger er
Forretninger, hvori der var noget spændt og anstrengt,
mens Alt, selv den yderste Forsmædelse, her glider
jævnt og naturligt.
Stykket spiltes med den modneste og mest fuldendte
Kunst. Huguenet gav som Baronen en i alle Lineamenter
gennemtegnet Karakterstudie 5 Holdningen ’ var
fornem, Svagheden mere udpræget end Lavheden;
Hykleriet gik dybt, men var nødtvungent, Angsten,
der et Øjeblik kaster Masken for at gribe efter
en hvilken som helst Redningsplanke, blev gengivet
aldeles individuali-seret, og Masken klæbedes under
halvt ubevidst Selvbedrag atter for Ansigtet. Féraudy
var som Bankieren et Non plus ultra af skamløs
Menneskeforstand, der opnaar alle sine Hensigter med
Penge. Den yngre Féraudy var paa meget yndefuld Maade
en ungdommelig begejstret og godtroende Tilbeder,
og Madame Bartet forstod med sin Holdning som stor
Dame at bevare en vis Anstand, saa Baronessen aldrig
blev modbydelig, kun beklagelig og for det meste
indtagende trods Alt.
Paa Odéon gaves et Skuespil Les Grands (De store
Drenge), som øjensynlig var bleven til under
Indflydelse af de i Tyskland i den senere Tid hyppige
Dramer, der foregaar mellem Børn og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>