Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Det gamle Kjøbenhavn. Voldene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det gamle Kjøbenhavn
271
Ingen i daglig Tale brugte Navnet. (Jeg har hørt en
Englænder forgæves stræbe at gøre sig forstaaelig for
en Matros, hvem han paa Hjørnet af Bredgade spurgte
om Vej til Norgesgade; Matrosen kunde ikke sige ham
Besked.) Langt om længe bestemte Øvrigheden sig til
at lade Sprogbrug gaa af med Sejren, saa Gadens Navn
ogsaa officielt kom til at lyde, som den kaldtes. Jeg
tror det er den eneste Sejr af Fornuft over Autoritet,
som jeg har oplevet, og den undrer mig endnu.––
Det var som sagt Tranlampernes Tid, og Byen kom til
at staa for sine Beboere i et noget forskelligt Lys,
da Trannen ombyttedes med Gasbelysning. Det var en
stor Dag, da man, ved sin Udtræden af Skoleporten,
saa de nye Gaslygter rejste, og en stor Aften, da
disse Lygter tændtes første Gang.
En gammel Libertiner, der end ikke overfor Drenge
holdt Tand for Tunge beklagede da, at det stærke
Lys vilde forjage Gadernes Tiltrækning, deres
Dæmringspoesi. «Man kan jo ikke mere stifte
Bekendtskab med en lille Dame under de Lygter»,
sagde han. - Det lykkedes ham godt nok alligevel,
skønt han var svært uappetitlig. En Gang havde han
sat sine Omgivelser i Bevægelse flere Dage i Træk,
fordi han savnede sin Guldlorgnet. Tre Uger efter
fandt han den mellem sin Skjorte og sin Uldtrøje. Han
havde ikke skiftet i Mellemtiden. Dog de Damer hvis
Bekendtskab han gjorde i Lygteskær, nærede ingen
puritanske Renlighedsfordomme.
Hin første Aften, da Gassen tændtes, gjorde den
nye, stærke Belysning en forunderlig Virkning paa
mine Drengenervers Ømfølsomhed. Alle Kvinder syntes
mig pludselig rene Straaleskik-kelser, eventyrligt
bedaarende. Ja en smuk, trediveaarig Kvinde, jeg
mødte, forekom mig saa overvældende dejlig^ at jeg
fulgte efter hende som forrykt i vild Beundring og
Attraa vel en Time, indtil hun forsvandt for mig,
hvorpaa jeg Aften efter Aften travede om paa Gaderne
i stadig skuffet Haab om at se hende igen.
Jeg er født paa Østergade et Par Huse fra Amagertorv,
altsaa lige i Byens Hjerte, og Livet paa dette
Grønttorv, Amagerkonerne med deres store Hatte og
deres brogede Dragter, den af Grønsel, af Kaal og
Roer, af Vogne med Blomster, Nytte- og Sirplanter
oversvømmede Plads var noget nær det første Skuespil,
jeg havde for Øje.
Men det var kun nogle Timer hver Dag, at Naturen
flød ud over Brostenene, idet Torvet forvandlede sig
til Køkkenhave,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
