Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - H. C. Andersen. Romanerne om Geniet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278
H. C. Andersen
overordenlig Evne naaer til Ry og Velstand og alle
Ønskers Opfyldelse. .
Andersen erfor, at Heiberg en Dag mundtlig havde
betegnet ham som en Slags Improvisator. Ordet
slog ned i ham og gav ham et nyt Synspunkt for
hans Væsens Ejendommelighed. Han gled da ind i en
italiensk Improvisators Ham. Fradrager man det store,
flittigt udarbejdede Parti af Værket, der mest er
en Art livfuld Rejsebog for Besøgere af Italiens
Byer, bliver der meget tilbage, som har Interesse
med Hensyn til Andersens Sjæleliv. Improvisatoren
har ingen romanske Karaktertræk, lutter nordiske,
og talrige, som er Andersens egne: Skyheden,
Undseelsen, Tilbageholdenheden overfor det andet Køn,
Ømfølsom-heden, det stadige Fantasiliv, letvakt Uro
og letvakt Skaberlyst, Hang til Selvopgiven i Modgang
og altovervindende Ærgerrighed, Afhængighedsforhold
til beskyttende Raadgivere, Glæde og Taknemmelighed
over det stedse stærkere fremtrædende og stærkere
beundrede Talent.
Hvor nær Andersen har holdt Improvisatoren op til
sig selv, røber sig f. Eks. i et saadant lille
Træk, s’om at han >alt paa Bogens første Side og
hele Barndomshistorien igennem skildrer, hvad hans
Omgivelser i Kjøbenhavn havde stemplet hos ham som
Forfængelighed, «den slemme Forfængelighed, Lysten
til at behage». Det røber sig ikke mindre, naar
han indfører sine Kritikere og Formanere i fremmed
Forklædning. Saaledes optræder den gnavne Molbech som
den arrige Habbas Dahdah og det Collinske Hus med dets
Klager over Mangel paa Grundighed og Opfordringer til
Flid som Ekscellencens og Francescas Hjem med den
velvillige, men nedslaaende Kritik. Improvisatoren
har imidlertid fra Barnsben af Lykkestjernen, der
fører til Ære og Glans.
I selve Fortællingens Førelse er her endnu meget
Gammeldags, Romanagtigt, som Andersen senere vil
aflægge. En pur Misforstaaelse, Forveksling af et
Brev fra den Elskede med et Brev fra en ganske anden
Kvinde, som Improvisatoren flyer, bliver Aarsag til
Heltens Adskillelse fra hans tilbedte Annunziata
og til den sidstes Undergang. Men ellers er selve
Fortællingens Stil simpel og klar, uden forvirrende
Sidespring, og der er i den det samme beundrende
Blik for Italiens Herlighed og den samme Glæde ved
italienske Fester og Skikke, som hos Datidens danske
Malere, en Kuchler, en Ernst Meyer, en Marstrand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
