Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Holger Drachmann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holger Drachmann
287
fredlyst for Resten af sine Dage; han saa sig straks
derefter som Skiven for Had og Spot. Det bidrog med
Sygdommen sit til at nedslaa ham.
Han var en Digter i gammel Stil, Vaganternes fra det
12. Aarhundrede og fremover helt op til Romantikens
Tider, af Linjen Burns-Byron-Heine-Oehlenschlåger,
en farende Svend, en livsbegejstret Sanger.
Og han var paa dansk Grund en Digter i ny Stil,
uborgerlig, frigjort, frisindet, ganske og aldeles
uofficiel. Hvor tager Oehlenschlager og Grundtvig og
Christian Winther sig bosatte ud i Sammenligning med
ham, konservative, artige og moralske! Paa intet Punkt
bryder han kunstnerisk eller menneskeligt saaledes
med den nationale Overlevering, at Bruddet staar som
ulægeligt; men næsten paa ethvert Punkt føler han
sig ubunden af en Tradition, i Pagt med nye Tider.
Han har havt det Held, at han fik udmøntet alt det
ædle Metal, der laa i hans Natur. Fremtiden vil veje
hver enkelt Mønt og bestemme dens Værd.
Saa letsindigt han nu og da kunde synes at ødsle med
sin Livsskat, han glemte aldrig at opsamle det Spredte
paany og værne om det. Da han skrev Vølund Smed, var
han saa svag, at han blot kunde arbejde tyve Minuter
om Dagen; men han brugte dem. Paa hans Gravsten burde
staa dette skønne og dybe Vers af ham selv:
Vort Liv, vort Liv!
I Vellyst undfanget, i Dødssmerter født, paa Stier og
Veje letsindigt forødt, opsamlet og værnet med Kunst
og med Flid et Fnug gennem Luften, en Tusinddels Tid,
En Døds-Runes Gaade
for Mand og for Viv,
En Rædsel, en Naade -
vort Liv, vort Liv!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>