Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Kristoffer Nyrop - I. Gaston Paris
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristoffer Nyrop
299
værk, hvortil der i den franske Literatur intet
Tilsvarende gives, har Sorbonnens Rektor, Liard,
ladet indkøbe i Hundreder af Eksemplarer og fordele
til Frankrigs Undervisningsanstalter.
Kristoffer Nyrop ser nødvendigvis op til Gaston Paris
som til Mesteren fra et tidligere Slægtled. Den, der
har den vemodige Forret at høre til samme Slægtled
som den store Franskmand, ser ham uvilkaarligt under
en lidt forskellig Synsvinkel, uden derfor at føle
ringere Beundring.
Gaston Paris var vel i Slutningen af Trediverne,
da jeg lærte ham personligt at kende. Da havde han
ikke endnu den Ro og Værdighed over sit Væsen, som
senere kom til, var hurtig, ungdommelig, meddelsom,
uforbeholden paa Tomandshaand, Han havde jo allerede
da naaet den rigeligste Anerkendelse, havde længst
lagt Grunden til sit umaadelige og epokegørende
Livsværk; men der sad noget i ham af Studenten
endnu. Han kunde tale et Par Timer i Træk, sprang fra
ét Æmne til et andet, med livfulde og slaaende Ord.
Han var, sagde han, tilfreds med sin Stilling, saa
beskeden der end var og saa lidet den indbragte ham om
Aaret. Paa Indvendingen, at man i Norden vilde anse en
Indtægt som hans for rundelig, fulgte det muntre Svar:
«Aa, Forholdene hos Jer kan man ikke sammenligne;
I er vante til at dø af Siilt».
Han levede, sagde han for sin Videnskab, var ikke som
About og Taine, der kendte Prins Napoleon: »Jeg kender
ikke Prinser, har aldrig kendt nogen.» Han trivedes
heller ikke blandt de skønliterære Forfattere, de
tog ham efter hans Paastand ikke for fulde som deres
Lige. Han havde rejst med Théophile Gautier, men kunde
ikke ret forsone sig med hans Kunstnermoral og hans
altfor djærve og højrøstede Udtryksmaade, der stadig
gik ud paa Forargelse af den gode Borger. Paris havde
ønsket at deltage i de berømte literære Middage hos
Magny; men Brødrene Goncourt og Paul de Saint-Victor,
der fandt ham for borgerlig, havde sat sig derimod.
Kristoffer Nyrop har med en Yndlingsdiscipels
Begejstring fremstillet sin Lærers Livsførelse og
Livsværk. Han har med Rette gjort opmærksom paa,
hvor meget fuldere Anerkendelse og hvor langt dybere
Forstaaelse Gaston Paris fandt i Udlandet end i
Frankrig selv. Da han var yngre, betragtedes han som
halvtysk, fordi han havde faaet sin første Uddannelse
ved Universitetet i Bonn, og fordi han vragede den
franske Dilettantisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
