- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Attende Bind /
339

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mennesker - Fr. Nietzsche

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FR. NIETZSCHE

(1909)

Efter at Nietzsches Samlede Værker var afsluttede, har
Fru Forster-Nietzsche tilladt Insel-Forlaget i Leipzig
til en høj Pris og kun for Subskribenter at udgive
Friedrich Nietzsches efterladte Arbeide Ecce Homo,
der i mere end tyve Aar har henligget som Haandskrift,
og som hun selv i sin Tid udelod af Værkerne, fordi
hun ikke ansaa den tyske Læseverden for moden til paa
rette Maade at modtage Bogen, hvad vel nærmest maa
fortolkes som frygtede hun, at Bogens Holdning overfor
Tyskhed og Kristendom vilde vække et Ramaskrig.

Den vil sikkert nu. da Nietzsche behersker Sindene
i Tvsk-

3
%/

land som ingen anden og udøver en umaadelig
Indflydelse i Evropa og Amerika, blive læst med
Bevægelse og skønsomt bedømt.

Den bringer en Selvskildring, nedskreven i Nietzsches
sidste produktive Maaneder, næsten umiddelbart
før hans Evners Sammenbrud, imellem 15. Oktober og
4. November 1888, og denne Selvskildring indbefatter
en kort Karakteristik af alle hans Bøger.

Her som ellers kreser Nietzsches Tanker om
Grundbegreberne Opgang og Nedgang, Vækst og
Forfald. Idet han stiller sig selv i Forhold til dem,
finder han, at han som forfulgt af haardnakket Sygdom
og kronisk tilbagevendende Kval er en De-cadent. men
paa samme Tid: som inderst inde uanfægtet af
Sygdommen, ja, endog under dens Anfald stigende i
Kraft og Livsfylde, er lige det modsatte af et Væsen
i Udartning, et Væsen, som staar i Begreb med at hæve
sig til en højere Art.

00*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/18/0347.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free