Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politiske Forhold - Færøerne og den engelske Fare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Færøerne og den engelske Fare
353
Den anden Del af Færøernes Indbyggere, den egenlige
Hjemmebefolkning, der bliver i sine Bygder hele Aaret
igennem, er den, som driver Jordbrugsarbejde og som,
naar Vejr og Vind tillader det, ror ud paa Fiskeri
med aaben Baad om Morgenen for at vende hjem samme
Aften. Dette er det konservative Lag i Befolkningen,
der holder Fortidens Minder i Hævd og udvikler sig
videre paa den historiske Grund; blandt den udmærker
sig den saakaldte Kongsbondestand, Færøernes Adel.
Her mærkes ingen Velvilje overfor engelsk Væsen og
Sprog, snarere en vis Ængstelse. Men da denne Uvilje i
visse Maader hænger sammen med konservative Gruppers
Sky for det Nye, og med Fordomme, som den farende
Sømand allevegne lettere sætter sig ud over, er der
i dette Forhold ingen Grund til Trygheds-følelse fra
dansk Side. Det var bedre, om det var den fremskredne
og lærelystne og rørige Befolkning, som Danmark kunde
bygge paa, end den, som i Følge nedarvede Vilkaar og
Skikke holder sig tilbage.
Og naar man nu undersøger, hvad der fra dansk
Side gøres f for, under Forhold som disse,
at binde Øernes Befolkning til Danmark, saa
studser man over den Uforstand, hvormed
der gaas tilværks.
Hvad Skolevæsnet angaar, saa har man ikke givet
Færingerne ringeste Frihed til at ordne det efter
deres egen Vilje og egne Krav. Der maa kun bruges
danske Skolebøger i Skolerne, saa det syvaars
Almuesbarn, der endnu aldrig har hørt en dansk
Stavelse, sprogligt beg3^nder med dansk ABC og
Læsebog, i Geografi begynder med Rullestens-Leret
og Kjøbenhavn, og i Historie (hvor der ellers
undervises deri) begynder med den danske Stenalder
og Gorm den Gamle, medens der ingen Lærebøger findes
paa Barnets eget Sprog, ingen Undervisning gives om
Færøernes Natur og ikke fortælles et Ord om Færøernes
Historie. Hvor urimeligt dette Forhold er, forstaas,
naar man betænker, at denne Historie først siden
1814 er knyttet til Danmarks anderledes end gennem
Norge og at Natur, Levevis, Tænkemaade, Sprog, alt
er forskelligt.
Saare mange Færinger kommer herved til at føle
sig underligt fædrelandsløse. Det *er kun i et
Mindretal af Landets Skoler, at der undervises i
Danmarkshistorien, og det vilde naturligvis være godt,
om denne Undervisning strakte sig til dem alle. Men
naar der ikke i en eneste af Landets Skoler undervises
i Fær-
G. Brandes: Samlede Skrifter. XVIII.
23
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
