- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Attende Bind /
372

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politiske Forhold - Om Frelsen ved at ligge død

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

372 Om Frelsen ved at
ligge død

holdene i Evropa er aldeles forrykkede ved de sidste
Aars Begivenheder. Blandt andet er Rivaliteten mellem
England og Tyskland kommet til som et nyt Moment,
og aabne Udtalelser fra tysk Side har ikke levnet os
nogen Tro paa, at vor Neutralitet, naar det gjaldt,
vilde blive respekteret.

Under disse Omstændigheder har jeg ment, at vi
burde have en Udenrigspolitik og har dannet mig
en Overbevisning om, i hvad Retning den burde
gaa. Det har været mig en Tilfredsstillelse, at
Georges Clemenceau i L’Aurore for 23. September
i en udførlig Artikel har givet mig sin ubetingede
Tilslutning. Betegnende nok er denne Artikel i Danmark
ingensteds blevet nævnt.

Der har i danske Blade og fra danske Mænds Side
paa Tinge og paa Fredskongresser været megen
Fryd og Stolthed over den mønsterværdige, rent ud
forbilledlige Voldgiftstraktat, som Danmark har
afsluttet med Holland. Jeg er rede til al skyldig
Anerkendelse. Der lod sig dog maaske skaffe Ørenlyd
for den Tanke, at der er en anden Magt, med hvem
en saadan altomfattende Voldgiftstraktat var mere
niagtpaaliggende end netop med Holland; thi selv den
dristigste politiske Fantasi øjner neppe Muligheden
af et krigersk Sammenstød mellem Holland og Danmark.

En saadan Traktat er imidlertid til Dato ikke
opnaaet. Og saa længe den hverken er opnaaet eller
kan opnaas, turde den Tanke ikke være rent forrykt,
at vi maa se os om efter Sikkerhed af anden Art

Jeg véd kun et eneste Middel til at opnaa den, det er
dette: vi maa give den tyske Regering Indtrykket af,
at der i Danmark er ved at arbejde sig en Stemning
frem for den nøjeste Tilslutning til England. Den
Forbauselse og Forbitrelse over mine Ord, som gav sig
Luft i den tyske Presse, viste dette Ene, at disse Ord
var komne til deres Adresse. I Tyskland forstod man
deres simple Mening, medens dybsindige Danske nøjedes
med at betegne dem som «ukloge Fantasterier». Meningen
var nemlig den: Langt hellere end at forprøjses som
Slesvig, Holsten og Lauenborg, vil de resterende
tre Femtedele af Danmark i Nødstilfælde nyde fuld
Frihed som et storbritannisk Kronland. Hellere end
at miste Uafhængighed og Frihed vil vi opgive den i
Forvejen stærkt betingede Uafhængighed for at bevare
fuld Frihed.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/18/0380.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free