Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politiske Forhold - Om Frelsen ved at ligge død - Forsvarssagen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Frelsen ved at ligge død
373
Ifald den Anskuelse, at saadan tænker man i
Danmark, fik tilbørlig Udbredelse paa de afgørende
Steder i Tyskland, lod der sig maaske opnaa en
Voldgiftstraktat, som var af noget større Værd
og Vægt end den fortræffelige, men iøvrigt nærmest
humoristiske, vi nu med saa megen Bravur har afsluttet
med Holland.
Forsvarssagen.
(Svar paa en Enquete)
(1908)
Den almindelige Besvarelse af det almindelige
Spørgsmaal, om en Nations Forsvarsvilje har Betydning,
afgør ikke stort i vort konkrete Tilfælde.
Følte de Danske for deres Land som Japanerne for
deres, var de vanskelige at faa Bugt med. Men saa
vilde de ogsaa tidligere have følt saadan, og Danmarks
mangehundredaarige Tilbagegang i Magt og evropæisk
Indflydelse vilde aldrig være indtraadt.
Det Spørgsmaal er aabent, om man saa sent og med ét
Slag kan standse en saa forfærdende Nedgang.
Hertil kommer: 1) Vort Hærvæsen er efter ikke
faa Officerers Udtalelser til mig i fuldstændigt
Forfald. 2) Danske Søofficerer har gjort Kejser
Wilhelm til Æresmedlem af deres Forening. 3) Danske
Landofficerer har privat talt med Sorg om, hvor
lidet Officeren gælder her mod i Tyskland og har i
den Sammenhæng udtalt Haab om engang at komme til at
tjene en virkelig Herre. - -
Jeg for min Del tror ikke det ringeste paa
Virksomheden af et Grænse- og Sø-Politi; jeg har
længst udtalt mig imod Troen paa, hvad jeg kaldte
«Frelsen ved at ligge død». Jeg tror heller ikke det
mindste paa Voldgiftsbestræbelsernes Frugtbarhed
indenfor en overskuelig Tid, med mindre de gælder
Forhold som* Danmarks til Holland, der ordner sig af
sig selv.
Men jeg betragter hele Spørgsmaalet om Danmarks
Forsvar som afhængigt af Danmarks Udenrigspolitik. En
fast og klar Udenrigspolitik er Udgangspunktet; af
dens Beskaffenhed maa Forsvarets Art og Beskaffenhed
følge. Ifald Danmark ikke faar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>