- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Attende Bind /
376

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politiske Forhold - Amagers Løsrivelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

376 Amagers
Løsrivelse

er ædelt Blod og ikke dansk. Vi nedstammer som bekendt
fra de intelligente Hollændere, som Christian II 1519
paa en Tid da de Danske stod saare lavt i Agerbrug,
bevægede til Overflytning fra det højtstaaende
nederlandske Kulturfolk. De blev hentede til
Danmark, som man henter sig Mønstere og Forbilleder
fra Udlandet. De begyndte allerede da at forsyne
Hovedstaden med Grøntsager og har nu snart i 400 Aar
været virksomme ved dens Ernæring, der var vanskelig,
næsten umulig uden dem.

Hvad Holland betyder verdenshistorisk, kan ikke
gaa i Glemme. Danmark har Søhelte; men imod Mårten
Tronip og Michiel Ruyter, der atter og atter sejrede
over store spanske og engelske Flaader, kommer de
ikke op. Danmark har Kunstnere; men imod Rembrandt,
maaske Jordens første Maler, hvis Billeder nutildags
er ubetalelige, kommer de ikke i Betragtning.

Hvad Holland har betydet særligt for Danmark, kan
vel heller ikke glemmes, Holland har i Sigbrit
givet Danmark den dueligste Finansminister,
Landet i det sekstende Aarhundrede har kendt, i
Dyveke den mest poetiske Skikkelse blandt Kongernes
historiske Elskerinder (thi Tove kan neppe kaldes
historisk). Børsen og Rosenborg i Kjøbenhavn,
Slottet Frederiksborg er opførte i rent hollandsk
Stil, som Enhver, der vil gøre en Rejse til Holland,
kan overbevise sig om.

Intet Under da, at en ægte Amager har sin
Nationalstolthed, og om han end ikke regner sig uden
videre for bedre end en Dansk, dog idetmindste kræver
Ligestilling med de Danske.

Men hvordan har man behandlet os? Hvad har man gjort
for at dæmpe den Misstemning, der mere og mere har
grebet om sig paa vor Ø?

Amager betragtes gennemgaaende som et Biland til
Sjælland; Christianshavn, vor største By, som en Art
Appendiks til Kjøbenhavn. Altid hedder det Kjøben-
og Christianshavn, aldrig omvendt.

Island hævder sig med sin Hovedstad Reykjavik. Har
maaske ikke Christianshavn ti Gange flere Indbyggere
end Reykjavik? Naar Kongen drager til Reykjavik, maa
dér bygges en Art Skur til Husly for ham; ellers var
der ikke Plads. Paa Christianshavn er der rundelig
Plads til Kongen og hele Hoffet. Ja, de tre første
Rangklasser kunde flytte ud til os og vilde ikke
savne Tag over Hovedet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/18/0384.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free