Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Politiske Forhold - Amagers Løsrivelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
378 Amagers
Løsrivelse
Danskes. Overgaar der en Jyde eller Bornholmer Skam,
det volder ikke en Amager nogen Smerte.
Længe nok er vi blevne ignorerede af de øvrige
Danske. Man opdagede os egenlig først under
Bombardementet 1807, da man fra Kjøbenhavn søgte
Sikkerhed ved Flugt ud paa vor Ø. Senere har den Dame,
der kan betragtes som Amagers Skyts-aand i den nyere
Tid, Fru Johanne Louise Heiberg, store Fortjenester
af Øen. Hun opdagede den som kunstnerisk Stof. Først
langt senere søgte Malerne derud i hendes Spor. Med
En Søndag paa Amager oprandt en ny Æra i Øboernes
Liv. Nationalbevidstheden tog det Opsving, der i vore
Dage har faaet sin Patos. Balletten Livjægerne paa
Amager og Exners Malerier gav Ilden Næring.
Hvad Amager i vore Dage maa kræve, er først og
fremmest sit eget Flag. I Overensstemmelse med den paa
Øen populære ogsaa ellers kendte Folkevise Amagermoer,
giv mig Galerod! har flere af Ungdommen ønsket at
se en Gulerod i Flaget. At dette maa være grønt,
siger sig selv, og mange har fundet, at en lysende
Gulerod paa en spinatgrøn Fanedug vilde tage sig ud
og svare til den nationale Overlevering. Andre har
for en Rod foretrukket et Hoved i Flaget og afgivet
deres Stemme for et Kaalhoved paa græsgrøn Bund. Atter
andre har som Islænderne ment, at man hverken kunde
have en Plante eller et Dyr i Flaget, men som kristne
Mennesker burde holde paa Korset; kun at det paa
Araager skulde hvile i Grønt som paa Island i Blaat og
paa Sjælland i Rødt. (Om de unge Jyder, der gør sig
saa mægtigt gældende i Literaturen, skulde ønske et
Separatflag for Jylland, bør det formentlig staa dem
frit for. Flere af dem har gjort det Krav gældende, at
de i deres Fane vil have en lille Menneskeskikkelse,
en Vigtigpeter, paa brandgul Grund.)
Vi behøver ikke andres Samtykke til at have vor egen
Nationalsang. Den er allerede digtet, og mangen En,
der har hørt unge Amagere og Amagerpiger foredrage
den med Begejstring, har, i Fald hans Vugge ellers
stod paa Danmarks fladeste Ø, maattet tørre sine Øjne
derved. Islænderne kalder deres Ø for Fjeldkonen;
jævnere, hjerteligere kalder vi vor for Amagermoder.
Den første Strofe af Nationalsangen lyder:
Urtegaard, Blomsterbord, Højnordens Havejord,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
