Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taler - Tale i Christiania
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
TALE I CHRISTIANIA
(1903)
Min bedste Tak til Hr. Hjalmar Christensen for hans
smukke Ord. Han har rost mig ubændigt, hvad kun kan
glæde mig, og han har gjort det mandigt, uden al
Sentimentalitet, hvad der glæder mig mere.
Nordmændene er i den senere Tid svært gode mod os
Danske. De har fejret unge nydelige Skuespillerinder
som Charlotte Wiehe og Betty Nansen; disse banede
Vejen for os Mænd, først for Holger Drachmann, saa
for mig.
Medens min Skaal blev udbragt, var jeg lidt flov. Jeg
har ofte tænkt over, i hvilket Øjeblik Manden ser
dummest ud. Det er utvivlsomt, naar hans Skaal bliver
udbragt. Ti enten sidder han som den bly Viol, og
lader som var Talen ikke om ham - og det er komisk,
eller han skinner i Selvtilfredshed og billiger af al
Magt Talerens Ros - og det er endnu mere komisk. Nu
er det overstaaet, og jeg kan lægge min Taknemmelighed
i nogle simple Ord.
Saa tidt der har været en Kurre paa Traaden mellem
Norge og Danmark, har det voldt mig Smerte. Jeg er
en glødende Tilhænger af et hjerteligt Forhold mellem
alle de nordiske Lande. De tre skandinaviske Stater,
Island og Finland burde aandelig intet Øjeblik
tabe hverandre af Syne. Vi trænger umaadelig til
hverandre. Vi kan i befrugtende Samarbejde aldrig
komme hverandre nær nok.
Vort Forhold er enestaaende ved Muligheden for
saa varm en Broderskabsfølelse under saa stor
Forskellighed. Tag de ro-
G. Brandes: Samlede Skrifter. XVIII.
29
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>