Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taler - Tale i London
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tale i London
479
Hos danske Udvandrere glemmes gerne Sproget I andet
Slægtled. Det røber ringe Nationalstolthed.
Vort Sprog har jo ikke saa lang Historie og saa rig
en Grøde at se tilbage paa som Stormagternes. Ældre
end Anders Sørensen Vedel (Shakespeares Tidsalder)
er neppe den bevidste Kærlighed til det.
Endnu i Slutningen af det 18. Aarhundrede var det
bedste Selskab i Kjøbenhavn det tysktalende. Det
danske Sprog blev i Udtalen forsømt For halvhundred
Aar siden var Udtalen endnu skødesløs og jasket,
og de unyttige Fremmedord altfor mange. Man sagde
Køssebær, Katøfler, Gebursdag.
Endnu tales Sproget tidt saa grimt, at man skammer
sig, naar man "pludselig hører det i Udlandet. Endnu
skrives det skrækkeligt i Cancellistil og Aviser. Da
Ordet At har to forskellige, uafbrudt forekommende
Anvendelser og Ordet Som ligeledes, bliver Dansken
slæbende og leddeløs, naar den behandles uden Omhu,
summende af Som’er, skrattende af At’er.
Dog, i det sidste halvandet hundrede Aar har en Sværm
af Digtere og Forfattere af dette Sprog, som var en
Grød, skabt et Sprog, som er et Orkester.
De har skrevet dette tilsidesatte og oversete Sprog
med saa megen Kærlighed til det, med saa meget Geni
og Talent, at det fra Aarti til Aarti har vundet i
Rigdom og Bøjeiighed, i Kraft og Ynde - saa det nu
ved Skønhed, Fasthed, Finhed og Fylde staar paa Højde
med de af Digtere og Talere ypperst behandlede Sprog.
Folkevisen havde tidligt givet det Stemning, de
middelalderlige Danses Rytmer, Duft af Mark og Eng,
af Skov og Strand, en besnærende om end barnlig
Velklang.
Saa tog Holberg det i sin stærke Haand og hamrede
det til med en Thorshammer, sin Forstand. Han gjorte
vort Moders-rnaal til sit Organ. Det blev sundt som
hans sunde Fornuft, klart som hans Vid, overgivent
som hans Latter.
Ewald kom til og lagde Sproget om, lagde dets
Tyngdepunkt i det Storladne. Han satte Ild paa
dette Sprog, som altid var og er blevet sunget
drævende sendrægtigt. I dets Langsomhed bragte han
Fart, Sving, Appel, skabte Valkyriesangen og Kong
Christian. Sproget løftede sig begejstret under hans
Hænder, svang sig «højt som en springende Hval mod
Solen».
Men den højtspændte Pathos hos ham skurrede mod
Sprogets simplere Grundtone. Derfor udviklede Wessel
og det norske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>