- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Attende Bind /
494

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Taler - Tale til Altingets Medlemmer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

494 Tale til Altingets
Medlemmer

Fortn er Kultur. Al Sindets og Sædernes Kultur røber
sig i Iagttagelse af Former; Raaheden er formløs.

Kun Formen for Formens Skyld er i Vers som i Livet
ikke af det Gode. Formen er som Ilden en ypperlig
Tjener, men en betænkeligere Herre. I moderne
islandsk Politik er der Træk, hvis strengt juridiske
Skarpsindighed minder om de Fif, Njal lærte Gunnar,
for at han kunde liste Godset fra Hrut.

Det meste af Islands Politik er hidtil gaaet
ud paa det højst naturlige, at hævde Øens
Selvstændighed. Danmark har altfor længe modsat
sig Deres berettigede Ønsker og Krav. Det har
kostet Kamp at overvinde en daarlig gammel Vane
her som overalt. Maaske en haardere Kamp end andet
Steds; thi den danske Selvvigtighed er sejg. Den
islandske Selvfølelse er imidlertid ikke heller altid
behagelig.

Gid De snart maa faa Deres sidste Krav opfyldte,
saa vi kan komme til i Fællesskab at arbejde paa
frugtbarere Opgavers Løsning.

I de senere Aar fremtræder hos de nordiske Folk
niere og mere den Tilbøjelighed at isolere sig fra
hinanden.

Men vi maa ikke glemme, at for Evropa eksisterer de
nordiske Folk slet ikke hver for sig; for Evropa er
vi kun til som Skandinaver, og smaa nok endda.

Island og Danmark hører lykkeligvis aandeligt som
politisk sammen. Intet binder Mennesker til hinanden
som Bevidstheden om, at have staaet Last og Brast med
hinanden i Fortiden, og Viljen til for Fremtiden at
udrette store Ting i Fællesskab.

Lad os hos begge Folk fremkalde og udvikle denne
Vilje!

Det er bedre, end at Deres Ungdom udvandrer til Canada
og vor til Fristaterne.

Lad os i Fællesskab lægge vore Hoveder i Blød og gøre
vore Hjerter faste!

Lad os blande Blod, som Fostbrødre i Oldtiden
gjorde det, og desuden paa anden Vis! Af dansk
og islandsk Blod, naar det blandes, fremgaar fine
Produkter. Thorvaldsen fremgik af en saadan Blanding,
og Finsen som han.

Island maa udrives af sin Isolerthed. Næste Gang,
Evropa kalder paa de nordiske Parlamenter, tør Islands
ikke fattes.

Det rige Aandsliv paa Øen i gamle Dage var jo mindst
af alt en Hjemmefødning. Det opstod under det mest
levende Sam-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:23:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/18/0502.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free