Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Christian Winther (1796–1876)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Christian Winther
7
trolig med den som Blicher eller Winther. Æreftygten
umuliggør Fortroligheden. Til Oplysning af
det Sagte nogle Eksempler: Skoven som saadan er
Oehlenschlager hellig.
Saa huldt til den hellige Bogeskov
Det vinkte mig,
O Jord! hvor end aldrig den tunge Plov
(Morgenvandring).
Havde furet dig!
Myrter i kølige Lund Af Erindringen ej fortrænge den
hellige Bøgskov.
(Vaarelegi).
Tykke, veldædige Boge, mosdækkede Stene Smilende
Stund!
O hvor du favner mig koligt med løvfulde Grene,
Hellige Lund!
(Faarevejle-Skov).
Hinimelblaaet er helligt:
Alnaturen er nu kun en andagtjublende Kirke Kærlig
den hellige blaa Hvælving omfavner det Alt.
(Vaaren).
Smaablomsternes Skønhed og Ynde er hellig. I det
skønne Digt over Vahl hedder det, at de vil danne
«et helligt Monument over hans Grav». Thi Naturen
selv i sin Helhed er hellig.
Du véd det, hellige Natur!
At kold min Barm sig ej tilslutter.
(Samliv).
Og er den nogensteds hellig, da er det paa
Sjælland. Hvor Oehlenschlager, som i det ypperlige
Digt Sommermorgen ved Strandmøllen, vil skildre
en ægte sjællandsk Egn, der hedder det efter en
almindelig Indledning om at Morgensolen er skøn, hvor
den end staar op i Danmarks Rige: at Digteren dog
helst ser dens Rosenkugle hæve sig her, og Følelsen
faar Luft i det ejendommelige og betegnende Udbrud:
Her er Natur et helligt Navn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
