- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Andet Bind /
88

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danske Personligheder - Emil Aarestrup (1800–1856)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

88 Emil
Aarestrup

Og er ikke hine Lidenskabens Violinstrøg hørlige i
disse Vers:

Saadan gaar det ogsaa Venskabs Stille Tegn og
Billedværker, De forsvundne Sympatiers Efterladte
Mindesmærker.

Glemsel som et Møl dem gnaver, Tiden slukker deres
Farve, Kun Erindringsnatten bringer Flygtigt Liv i
deres Larve.

Aarestrups Frembringelsesdrift staar ikke i noget
Forhold til hans Oprindelighed; den første synes
ringe og svag i Sammenligning med den sidste. Men
saa stærk som hans Ejendommelighed er, rig er den
ikke. Den kunde ikke gaa tabt, kunde ikke heller
sættes til; det var langtfra, at der blev anvendt
Vold imod den. Men den blev aldrig udviklet, idet
Aarestrup slet ikke har helliget sit Talent nogen
egenlig Dyrkelse, og som Digter ikke arbejdede,
da han intet Publikum fandt at arbejde for. Sit
hele Liv igennem har han aldrig stillet sig en
Opgave. Havde Læseverdenen eller Kritiken anvist
ham en saadan, da havde han maaske fundet et Æmne,
som gav ham Anledning til med Bevidsthed at lægge
sine Evner for Dagen; nu saa han sig tvunget tilbage
til en dilettantisk Brug af sin poetiske Færdighed,
skrev kun Vers nu og da ved festlige eller sørgelige
Lejligheder, til adelige Veninders Fødselsdage eller
ved fornemme Patienters Død og oversatte fremmede
Digtere for sin egen Pultskuffe. Saaledes kunde hans
Talents Oprindelighed ikke udvide sig; ja den har
ikke engang udbredt sig uformørket over alle hans
Frembringelser; der findes blandt hans ikke mange
Digte ikke faa, hvor den har en fremmed Tilsætning,
og der forekommer hist og her nogle enkelte, kun
fejlfri, hvori den saa temmelig fattes. Undertiden
kæmper det Særegne med Efterligningen som i nogle af
de Erotiske Situationer i Heines Manér, undertiden
hævder det sig, stridende med den, som i Ritornellerne
og Brevene, hvis Former er laante fra de Ruckert’ske
Oversættelser og Bearbejdelser, men hvis Stil dog
er ganske Aarestrupsk, undertiden endelig skinner
Ejendommeligheden paa en meget tiltrækkende Maade
igennem som i de mange oversatte Digte, der i
Almindelighed er udførte med mere Talent end

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:10:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/2/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free