Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indledning
7
slet, at han ingen Dækning finder, da undre man
sig ikke over, at Modet forgaar ham.
En Sammenknytning af forskellige Aarsager har
bevirket, at vor Literatur i ringere Grad end de
større har arbejdet i Fremskridtets Tjeneste. Selv
Omstændigheder, der har begunstiget Udviklingen af
vor Poesi, har her været os i Vejen. Jeg vil saaledes
fremhæve et Træk af Barnlighed i Folkekarakteren. Vi
skylder denne Egenskab vor Poesis næsten enestaaende
Naivetet. Naivetet er en afgjort poetisk Egenskab
og man genfinder den hos næsten alle vore Digtere
fra Oehlenschlager over Ingemann og Andersen til
Hostrup. Men Naivetet er ikke nogen revolutionær
Tilbøjelighed. Jeg vil dernæst fremhæve vor Literaturs
virkelighedsfjerne Idealisme. Den handler ikke om
vort Liv, men om vore Drømme. Denne Idealisme har som
Idealismen og Virke-lighedsskyen i alle Literaturer
sin Aarsag i, at vor Poesi udviklede sig under en
politisk ussel og nedbrudt Tilstand som en Art Trøst i
den reale Genvordighed, som en Art aandelig Erobring,
der skulde trøste for de materielle Tab. Men den har
bevaret en sørgelig Mangel som Minde derom.
Det hænder undertiden den Danske i Udlandet, at en
Fremmed efter nogle Samtaler om Danmark retter det
Spørgsmaal til ham: «Hvorledes kan man lære Deres
Lands Bestræbelser at kende? Har Deres Samtids
Literatur udviklet en eller anden haandgribelig og
letfattelig Type?» Den Danske vil være i Forlegenhed
med Svaret. De Fleste véd saa omtrent, hvilken
Art og Klasse af Typer det var, som det 18de
Aarhundrede testamenterede til det 19de. Lad os
nævne et Par af Hovedrepræsentanterne for et enkelt
Lands Vedkommende, for Tysklands. Der er Nathan den
Vise, Oplysningstidehvervets Ideal, det vil sige
Fordragelighed i Trossager, ædel Menneskelighed og
gennemført Rationalisme. Man kan neppe sige, at vi
har fastholdt dette Ideal eller ført det videre, som
det f. Eks. skete i Tyskland ved Schleiermacher og
siden ved saa mange Andre. Det er Mynster, som var
vor Schleiermacher, men man véd hvilken Afstand,
der er mellem Schleiermacher Frisind og Mynsters
Kirketro. Og Skridt for Skridt har vi fjernet os
fra Rationalismen uden at optage den eller føre den
videre. Clausen var engang dens Ordfører, men han
er det ikke mere. Heiberg følges af Martensen og
Martensens «Spekulative Dogmatik* afløses af den
«Kristelige Dogmatik*. I Oehlenschlagers Digtninge
hersker endnu et rationa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
