Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - II. Rousseau
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rousseau
31
Dette Ord havde hidtil ikke havt nogen Kurs;
det blev et Løsen for Rousseau og hans Skole, et
Løsen som ikke staar i nogen Strid med det andet
Feltraab: Natur, siden Dyden netop for Rousseau
er en Naturtilstand. Den umiddelbart forudgaaende
franske Literatur havde efter det højere Selskabs
Mønster gjort sig lystig over Ægteskabet. Rousseau
bød da Tidsaanden Spidsen ved at skrive en Bog til
dets Forherligelse. Bogens Heltinde giver vel efter
for sin Elskers Lidenskab; men hun gifter sig med
en Anden, hvem hun forbliver tro, saa at her, som
senere i Werther, den egenlige Elsker gaar glip af
Pigen, idet Heltinden forenes med en Hr. Wolmer, der
(som Albert i Werther, Eduard i Forførerens Dagbog}
er ligesaa ulastelig som uinteressant. Det moralske
Element, der hos Rousseau hævdes og prises som
<Dyden», er det samme, der senere under den religiøse
Reaktions Indflydelse hos Chateaubriand optræder som
det religiøst bindende Løfte.
.Og saa endnu et Træk, det sidse: Løsenet «Natur»
maa opfattes aldeles bogstaveligt. For første Gang
fremtræder udenfor England den egenlige Naturfølelse
i Romanen og afløser Kærligheden i Saloner og
Haver. Under Ludvig den 15des Tid og Regentskabet
opholdt man sig (i Bøgerne som i Livet) i Boudoirs,
i hvilke den lette Samtale og Letfærdigheden fandt
sig lige vel tilpas. I Værelserne ligesom paa Prent
i Voltaires Poésies fagitives forekom uendeligt
mange Amorer og Gratier. I Haverne omfavnede den
bukkefodede Pan slanke, hvide Nymfer ved det kunstige
Vandspring. Den fortræffelige Maler Watteau og de
ringere Malere Boucher og Låneret har opbevaret
os Billeder af hin Tids landlige Fester, af disse
Haver med skyggefulde Gange og stille Skjul, hvor de
pyntelige, fornemme Herrer og Damer, forklædte som
Pierrofer og Colombiner, med deres erotiske Leg, deres
Leflen og Hvisken følte sig hjemme som iblandt de
rette Kulisser for den fri og frivole Maskespøg. Men
kast nu herfra Blikket paa Sceneriet i La nouvelle
Hélo’ise!
Rousseaus Statue staar den Dag idag paa en lille Ø,
der ligger i Genfersøen, hvor dens Sydspids borer
sig ind i Genéve. Denne Egn er en af de dejligste i
Verden. Gaar man lidt forbi Øen over endnu en Bro, ser
man tydeligt Rhonen styrte sig brusende og skumhvid
som et Trollhåttafald ud i Søen. Nogle Skridt endnu og
man ser den hvide Strøm løbe sammen med Arves graalige
Snevand. Floderne løber ved Siden af hinanden, be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
