- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjerde Bind /
59

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - V. Sénancour, Obermann

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Obermann
59

gælder om, er da hurtigst muligt at godtgøre
Menneskene, hvor uafhængig Forpligtelsen til at gøre
det Rette er af Troen paa et følgende Liv.

Obermann hævder da, at de sædelige Love overhovedet
er naturlige og ikke overnaturlige Bud, følgelig
uanfægtede af Troens Sammenstyrtning. Han fremhæver
paa mangfoldige Steder de fordærvelige praktiske
Virkninger af Tavshedssystemet i det religiøse
Anliggende, idet kun Fortielse gør det muligt, at
Kvindens Opdragelse vedblivende ledes i de gamle
Spor, saa hun gennemgaaende holdes i en Uvidenhed,
der gør hende til Udviklingens Fjende og altfor
hyppigt giver hende baade legemligt og aandeligt i
hendes Skriftefaders Vold. En Sammenligning mellem
Elskoven som lykkebringende Magt og den Rolle, som
den spiller i Ægteskabet, bringer ham endelig til at
udtale meget vidtgaaende Meninger om den i Kønssager
herskende offenlige Mening og om den Rettesnor,
hvorefter Godkendelse og Misbilligelse af en Kvindes
Færd bliver uddelt i det civiliserede Samfund.

I disse Punkter er Obermann ganske moderne-,
ad den lige Vej følger han her de Tankespor, det
forrige Aarhundrede havde angivet. I sit Følelsesliv
derimod slaar han den moderne Aandsretning fjernere,
skønt han ogsaa her bebuder noget Kommende og Nyt;
i sit Følelsesliv er han ganske romantisk. Ja han
er sysselsat med det Romantiskes Begreb. Et Afsnit
i Bogen bærer den betegnende Overskrift: «Om det
romantiske Udtryk og om Schweizernes Kuhreigen
[Alpehornsmelodi].» Han opfatter Begrebet omtrent
som de tyske Romantikere samtidigt bestemte det,
skønt han langt fra har bragt sine Anskuelser derom i
System som de. Det Romantiske er for ham «det Eneste,
der passer for dybe Sjæle og stemmer med den sande
Følsomhed.« Naturen er fuld af Romantik i alle af
Kulturen uberørte Landstrækninger som Schweiz; men
Romantiken fortrænges, hvor Menneskehaanden allevegne
spores. De romantiske Virkninger er som løsrevne Ord
af Menneskets oprindelige Sprog, som ikke alle mere
husker etc. Naturen er mere romantisk i sine Lyd og
Toner end i sine Skuespil; det Romantiske henvender
sig mere til Ørets end til Øjets Sans; den elskede
Kvindes Stemme virker mere romantisk end hendes
Aasyn, Melodierne fra Alpehornet giver et kraftigere
Indtryk af Alpernes Romantik end noget Maleri; thi man
beundrer hvad man ser, men man føler hvad man hører.

Det er interessant at iagttage, hvorledes Sénancour
uvilkaar-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/4/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free