- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjerde Bind /
84

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - VII. Constant, Om Religionen, Adolphe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

84
Emigrantliteraturen

de tilbeder hinanden, og efter nogle Dage og Nætter
tilbragte i den syvende Himmel ligger de begge som
Lig. Spørgsmaalet om Troskab i Tiden kommer end ikke
frem. I vor danske Elskovstragedie Axel og Valborg
synes der vel ikke at være Tale om andet end Troskab;
dens Forudsætning er jo de Eiskendes lange Forlovelse,
en Forudsætning, der er i høj Grad national; men i
Axel og Valborg er Troskaben forherliget som Dyd,
ikke forklaret som Produkt; thi Dramaet er et lyrisk
Sørgespil, ikke nogen sjælehistorisk Undersøgelse.

Det er Spørgsmaalet om Troskabens Betingelser, der
i Adolphe er behandlet, Spørgsmaalet om, paa hvilke
Betingelser en Lidenskab er varig, paa hvilke ikke. Og
her er det, at Svaret er formet som en Anklage mod
Samfundet, idet det gaar ud paa, at Samfundet,
som igennem den offenlige Mening, det danner,
hævder den Tilstand, det har oprettet, samtidigt
ved de sletteste Midler arbejder paa at tilintetgøre
Betingelserne for Troskab i enhver Forbindelse, det
ikke har godkendt, selv om denne er fuldt saa ædel,
fuldt saa uegennyttig, og baaret af fuldt saa adelige
Naturer, som nogen af de Forbindelser, Samfundet paa
alle Maader omgærder og støtter.

Constant har givet dette Svar igennem en Roman,
der ikke kunde være fordringsløsere; den har kun to
Personer, ikke det ringeste Sceneri og ikke en eneste
Tilfældighed i Handlingens Gang. Alt foregaar her
efter de nødvendige Love, som er givne ved Personernes
Stilling til hinanden og til det omgivende Samfund,
og Læseren iagttager den dobbelte Sjælehistorie lige
indtil dens Slutning paa samme Maade som Tilskueren
ved et naturvidenskabeligt Forsøg iagttager de i et
ikke sprængeligt Kar indelukkede Stoffers Gæring
og denne Gærings Resultater. Hvem er da hine to
Personer?

Først og fremmest hvem er han.1 Han er endnu meget
ung, i den første Ynglingealder, han er (som Romanens
Forfatter) efter at have tilendebragt sine Studier
ved et lille tysk Universitet bleven ansat ved et af
de smaa tyske Hoffer. Han har gennemlevet en Række
Adspredelser og gennemgaaet et Kursus af anstrengt og
alvorligt aandeligt Arbejde. Forholdet til hans Fader,
en i sin ydre Færd kold og ironisk Mand, der staar som
en Repræsentant for det 18de Aarhundredes Dannelse,
har i hans Sjæl fremmet Ungdommens Forkærlighed for
stærke, lidenskabelige Indtryk og dens Tilbøjelighed
til at søge det Usædvanlige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/4/0092.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free