Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - VII. Constant, Om Religionen, Adolphe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
Emigrantliteraturen
Tilkommende har ingen Interesse for ham; thi
han har foregrebet det Alt i sin Fantasi, og det
Forbigangne har gjort ham gammel, thi han har levet
nogle Aarhundreder i sin Tanke. Han har attraaet
meget, men intet villet, og jo mere viljeløs han
føler sig, des mere udvikles hans Forfængelighed;
thi Forfængelighed er altid det Fyld, hvormed de
Evne- eller Viljesvage forgæves søger at udstoppe
Hullerne i deres Vilje eller deres Naturgaver. Han
ønsker at elske og at blive elsket; thi han vil bruge
Kærligheden som en Styrkedrik for sin Selvfølelse. Han
vil opnaa en kraftigere Fornemmelse af sit Værd,
stige i sine egne og Andres Øjne gennem en afgjort
Triumf og Skandale. Kærlighedens Lykke staar for ham
som den: endelig engang at føle sin Vilje, idet han
bøjer en anden Vilje ind under sin. Han er ikke af
Naturen mere troløs endt andre Mænd. Han vil kunne
elske mere ømt, handle mere opofrende end mangen
Anden. Men for at han nu skulde kunne elske med
Troskab, maatte mange Betingelser være anderledes. Han
er for ung til ikke overfor en Kvinde at føle mere
Nysgerrighed og /Eventyrlyst end Elskov, han er
for svag og umandig til, selv om han elskede dybt,
at kunne bevare denne Følelse uskadt, ifald den møder
enstemmig Misbilligelse hos Omverdenen, og fremfor Alt
er han trods al sin Forskellighed fra sin Fader altfor
meget hans Søn til uden Selvfordobling eller Selvironi
at kunne sætte hele sit Væsen paa ét Kort. Han er
forskellig fra og lig med Faderen, som det begyndende
19de Aarhundrede var det ISdes Modstander og Barn.
Og hvem er saa /uzn? Hun er af Digteren med Flid
tegnet saaledes, at Adolphe’s Kærlighed til hende,
hvor stærk den end er, engang maa vige for Forholdene
og Samfundet. For det Første er Adolphe ikke den
første Mand hun har elsket, og Samfundets Omdømme har
allerede mærket hende, før hun lærer ham at kende;
hun er ikke hans Jævnlige i Samfundsstilling, skønt
nok i Stand. For det Andet er hun betydeligt ældre
end han, altsaa heller ikke hans Jævnlige i Aar. For
det Tredje har hun en lidenskabelig, magtelskende
Karakter, der kun vilde kunne smelte sammen med hans,
ifald Samfundet medvirkede til Sammensmeltningen,
men som maa gøre baade ham og hende ulykkelige,
hvis Samfundet forhærder ham mod hende.
Eleonore er i det Øjeblik, Adolphe lærer hende at
kende, ikke nogen ung og uerfaren Pige, hvem en første
Elskov griber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
