Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - VII. Constant, Om Religionen, Adolphe - VIII. Fru de Staël, Delphine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Adolphe
95
Retning er der en uoverstigelig Skranke, og denne
Skranke er Eleonore. Han beslutter da at bryde; men
selv denne Beslutning vender sig imod ham, thi fra det
Øjeblik af, da han har fældet den Dødsdom over hende,
hvis Udførelse han er for svag til ikke at opsætte,
fra dette Øjeblik af taber al Bitterhed sig i hans
Sjæl og han nærer Følelser saa blide overfor hende,
at hun misforstaar og tror sig frelst.
I en sidste Kraftanstrengelse søger hun at vinde ham
ved at vække hans Skinsyge; men Alt er nu forgæves,
fra alle Sider trænger Omgivelserne paa og forestiller
Adolphe Bruddet som den naturligste Sag af Verden, som
en Pligt mod hans Fader, mod hans Fremtid, ja mod den
ulykkelige Skabning, til hvem han er kædet og hvem han
opriver. Man spiller Eleonore et Brev i Hænde, gennem
hvilket hun erfarer Adolphes Hensigter. Hun faar en
dræbende Feber og dør, men bevarer sin Kærlighed til
den Elskede lige indtil sit sidste Aandedræt.
Fra det Øjeblik af, da Adolphe har sin Frihed, føler
han den som lutter Tomhed; han véd ikke mere, hvad han
skal gøre med den, længes tilbage efter sine Baand.
Constant har udtrykt Bogens Moral saaledes: «Den mest
lidenskabelige Følelse kan ikke kæmpe mod Tingenes
Orden; Samfundet er altfor stærkt. Det gør den
Kærlighed, som det ikke har godkendt og stemplet,
altfor bitter. Ve derfor den Kvinde, der søger
sin Støtte i en Følelse, som Alt forener sig om at
forgifte og mod hvilken Samfundet, naar det ikke er
nødt til at agte den som retsgyldig, væbner sig med
Alt, hvad der er slettest i Menneskets Hjerte for at
nedslaa alt det, som er godt.»
VIII
Byron siger i et af sine Breve om Adolphe: «Bogen
indeholder mørke Sandheder, men efter min Mening er
den et altfor sørgeligt Værk til at den nogensinde
kan blive almenyndet. Jeg læste den første Gang i
Schweiz paa Opfordring af Fru de Stael.» Hun selv
siger etsteds om denne Bog: «Jeg tror ikke paa, at
alle Mænd skulde være Adolphe, men kun de forfængelige
Mænd.» Saa simpel denne Udtalelse er, føler man dog
en Kvindes Nød-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
