- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjerde Bind /
98

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - VIII. Fru de Staël, Delphine

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

98
Emigrantliteraturen

Tidsforholdene naturligt fremkaldte Skrift Om
Lidenskabernes Indflydelse paa de Enkeltes og Folkenes
Lykke. Dette Skrift er ren Deklamation og røber
kun paa det erotiske Omraade nogen Livserfaring og
kun hvor Forfatterinden taler om Revolutionen nogen
politisk Indsigt. Hvad hun siger om Ærgerrigheden
klinger ganske uvirkeligt og hult. Uden at være
udtrykkelig forvist af Direktoriet var Fru de
Stael stillet under Politiets Opsyn, var stadigt
udspioneret, og vilde, hvis hun uden Tilladelse var
gaaet over den franske Grænse være bleven arresteret.

Først da Sverig havde anerkendt den franske
Republik, vendte hun tilbage til Paris og udfoldede
en politisk Virksomhed, hvis Formaal var en
parlamentarisk Forfatning og Fred med Europa. Det
var ved hendes Indflydelse, at Talleyrand blev
Udenrigsminister. Hendes Hjem var Midtpunktet for det
«modc-rate» Parti, desuden et politisk Samlingssted
af første Rang, og her var det, at Benjamin Constant
snart blev Hovedpersonen saavel i de politiske Planer,
der lagdes, som i Husets Herskerindes Gunst.

Da Bonaparte i Slutningen af 1797 kom tilbage til
Paris som Sejerherre i det italienske Felttog, gjorde
han et overmægtigt Indtryk paa Fru de Stael. Hun søgte
overalt at komme i hans Nærhed, følte sig i lige
Grad tiltrukket og overvældet af ham. Saa tidt hun
søgte at interessere ham, følte hun sig slagen med
Stumhed overfor ham - hun, den ustanseligt talende
- og fornam med Smerte hans Utilgængelighed. Uden
Tvivl har hun en kort Tid havt den Drøm at blive
denne Cæsars side-ordnede Veninde, Det var med Sorg,
at hun maatte lade Tanken ftyve. Fra nu af kastede
hun sig ind i Oppositionen imod hans Magt, dog endnu
ikke uden en Art Koketteri med hans Person. Først
da hun helt blev afvist, slog hendes Følelse over
i rent Had. I det Værk, hun nu udgav, findes saavel
satiriske Hentydninger til Bonapartes Regering som
smigrende Hentydninger til ham selv i ikke ringe
Maal. Samtidigt udtalte hun til hvem der vilde høre
det Ønsket om, at han, altsaa hendes Fædrelands Hær
under ham, maatte lide Nederlag for at derigennem
hans Tyranni kunde blive hæmmet.

I Aaret 1800 udgav hun da sit første større
Arbejde, Literaturen, betragtet i dens Forhold til
Samfundsordeneiij et Værk, som efter Hovedmassen
af sit Indhold maa henføres til den store Gruppe af
Skrifter, der i alle Europas Hovedlande lige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/4/0106.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free