Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - VIII. Fru de Staël, Delphine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
Emigrantliteraturen
dets Hellighed indbildt og beror paa, at et Ideal er
givet ud for en Virkelighed.
Delphine lader sig imidlertid ikke overtale;
Bogens Løsen tro, at en Kvinde maa underkaste sig
det almindelige Omdømme, beslutter hun endog at
lægge endnu en afgørende Hidring foruden Léonces
Ægteskab mellem sig og ham. Da hans Hustru dør, har
hun taget Sløret. Den samme Kamp mod et som helligt
betragtet Løfte vender da nu paany tilbage, kun i en
anden Form. Atter denne Gang er det Henri, som taler
Modstandens Sag, men nu til Léonce: «Er De istand til
at høre et modigt, gavnligt, energisk Raad, et Raad,
som frelser Dem af Ulykkens Afgrund? Skulde De formaa
at tage et Parti, der ganske vist saarer Alt, hvad De
hidtil i Deres Liv har skaanet, den offenlige Mening
og Vedtægten, men der stemmer med Moral, Fornuft og
Menneskelighed? Jeg er født Protestant, jeg er - det
indrømmer jeg - ikke bleven opdraget i Ærefrygt for
de vanvittige og barbariske Samfundsindretninger,
der af saa mange uskyldige Skabninger fordrer
Opofrelse af alle naturlige Tilbøjeligheder; men
bør man have ringere Tillid til min Dom, fordi ingen
Forudindtagethed paavirker den? En stolt og højsindet
Mand bør kun adlyde den almene Moral. Hvad betyder
disse Pligter, som har deres Udspring i tilfældige
Omstændigheder, afhænger af Lovenes Luner eller
af Præsternes Vilje, Pligter, der underkaster et
Menneskes Samvittighed under andre Menneskers Dom
og det Menneskers, der allerede længe har trællet
under fælles Fordommes og navnlig fælles Egennyttes
Aag? Frankrigs Love løser Delphine fra det Løfte,
som ulykkelige Omstændigheder har fravristet hende;
kom og lev med hende paa den fædrene Jordbund! Hvad
skiller Eder? Et Løfte, hun har aflagt til Gud? Tro
mig, det højeste Væsen kender for godt vor Natur
til nogensinde at ville modtage uigenkaldelige
Forpligtelser. Maaske er der Noget i Deres Hjerte,
som vægrer sig ved at benytte de franske Love, som er
udsprungne af en Revolution, De ikke ynder? Min Ven,
denne Revolution, som mangen Voldsdaad ulykkeligvis
har besudlet, vil af Eftertiden blive skattet for den
Frihed, den har skænket Frankrig; hvis der paa den kun
skulde følge forskellige Former af Trældom, da vilde
disse Formers Herredømme danne det forsmædeligste
Tidsrum i Verdenshistorien; men hvis Frihed udgaar
fra den, da er Lykke, Ære, Dyd, Alt, hvad der er
ædelt i Menneskeslægten, saa inderligt knyttet til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
