- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjerde Bind /
129

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - X. Corinna

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Corinna
129

Angst hemmeligt har fulgt ham til England,
erfarer hans Sindstilstand og sender ham hans
Ring tilbage. Oswald anser sig for glemt af hende,
gifter sig med Lucile, faar Vished om den Uret han
har begaaet, og Romanen ender tragisk med Oswalds
Anger og Corinnas Død.

Uden al Tvang lader det sig paavise, hvilke oplevede
Begivenheder og Forhold der ligger til Grund for
Digtningens Hovedtræk. Den friske Sorg over Neckers
Død skinner igennem Oswalds tungsindige Rugen
over Mindet om hans Fader; forsaavidt er en Del af
Forfatterindens eget Væsen nedlagt i Oswalds Karakter,
og saaledes forklares ogsaa hans kvindelige Frygt for
at udføre en Handling, mod hvilken hans Samvittighed
kun har det at indvende, at den neppe vilde have
vundet den afdøde Faders Bifald. Selv Bekymringen
over i de sidste Aar ved sin Opførsel at have voldt
ham Sorg har maaske havt et Tilknyt-ningspunkt i
Forfatterindens egen Sjælehistorie. Iøvrigt er
Oswalds Væsen øjensynligt en fri Omdigtning af
Benjamin Constants Personlighed. Enkelte Smaatræk
røber straks, hvor bestemt hun har tænkt paa ham:
Oswald er fra Edinburgh, hvor Constant havde tilbragt
sin Ungdom, og han er udtrykkelig 18 Maaneder yngre
end Corinna; (Fru de Stael fødtes 22de April 1766,
Constant 25de Oktober 1767); men langt vægtigere
Vidnesbyrd foreligger i Personens hele Støbning, i
den Blanding af ridderligt Mod udadtil mod Omverdenen
og uridderlig Svaghed overfor den elskende og læfige
beundrede Kvinde, hvem han for at unddrage sig hendes
Overlegenhed forlader. Kun at Fru de Stael har støbt
en typisk Englænder af disse og mange tildigtede
Elementer.

I Corinna selv har Forfatterinden tegnet sit eget
Ideal; fra sin virkelige Personlighed har hun hentet
Heltindens Grundegenskaber: Corinna er ikke som
Delphine den i Privatlivet indesluttede Kvinde,
men Kvinden, der er traadt ud af den hende anviste
Kres, Digterinden, hvis Navn er paa Alles Læber. Hun
har givet hende sit eget Ydre, kun forskønnet,
ja endog sit eget Kostyme, den maleriske Dragt
og det om Hovedet viklede indiske Sjal. Hun har
givet hende sin egen klare, handlekraftige Aand;
og det gaar Corinna som hende, at fra det Øjeblik
af, da Lidenskaben griber hende med sin Glenteklo,
nytter Evnerne hende Intet, og hun bliver Lidenskabens
værgeløse Bytte. Hun har fremdeles givet Corinna sine
egne Landflygtighedstanker og Landflygtighedssorger. I
Italien er Corinna jo løsrevet fra:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/4/0137.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free