- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjerde Bind /
150

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - XI. Kamp mod nationale og protestantiske Fordomme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

150
Emigrantliteraturen

Guldflade. Falder en Solstraale ned, frembringer den
lyse tindrende Guldpletter paa den mørkere Guldgrund
og hele Kirken flammer. Det af Ælde bølgeformige
Gulv er sammensat i Mosaik af rødt, grønt, hvidt og
sort Marmor. De rødlige Marmorsøjler har Kapitæler
af forgyldt Bronce. De smaa Buevinduer har hvidt
og ikke broget Glas; thi broget Glas vilde ikke
klæde til denne Pragt; det er godt for mindre rige
Kirker. Søjlerne afløses af uhyre, firkantede, vel
seks Alen tykke Piller af grønligt Marmor, der bærer
Halvbuer i Guld, og hver Kuppel hviler paa fire slige
gyldne Halvbuer. De mindre Søjler, der bærer Altrene,
Korene o. s. v., er af grønt og rødspætte! Marmor,
somme Tider af Alabast, og da gennemsigtige. Alt det
lavere beliggende Marmor er for det Meste højrødt,
f. Eks. alle de Sæder eller Bænke, der gaar rundt
om Pillerne og langs ad Siderne. Den hele Kirke har,
som naturligt er i denne By, i hvis Malerskole Formen
saa ganske er Farven underkastet, en rent malerisk,
ingen arkitektonisk Karakter. Som den ligger der
med sine forgyldte Ornamenter, sine indlagte Stole,
sine fuldendt skønne Broncer, sine gyldne Statuetter,
Kandelabre og Kapitæler ligner San Marco en dejlig,
hvilende Byzantinerinde, pragtelskende, tungt belæsset
med Guld, Perler og funklende Diamanter, med den
rigeste Brokade, der dækker hendes østerlandske
Løjbænk.

Oprindeligt har en Kirke som denne visseligt
været et Udtryk for religiøst Sværmeri. Men under
Højrenæssancen veg den religiøse Følelse, alt som
Kirken udsmykkedes rigere og rigere, ganske for
Kunstglæden. Meget betegnende er i den Henseende
en Indskrift, Kirkens eneste, som findes lige
over dens Hovedindgang. Den lyder: Ubi diligenter
inspexeris artemque ae labo-rem Francisci et Valerii
Zucati Venetorum fratrum agnoveris tam tandem
jadicato. («Naar du opmærksomt har betragtet og
overvejet al den Kunst og alt det Arbejde, som vi to
venezianske Brødre Franciscus og Valerius Zucatus her
har udført, da først bedøm os.») Det er en Advarsel
fra Kunstnerne mod forhastet Kritik.

Brødrene Zucatus var Mosaikmestre, som i det 16de
Aarhundrede udførte en stor Del af Kirkens Mosaiker
helt eller delvis efter Tegninger af Tizian. Paa
en protestantisk Kirke var selvfølgelig en saadan
Indskrift umulig, der istedenfor at være en Opfordring
til den Bedende, en Hilsen til den Troende, en
Velsignelse eller et Skriftsted, er en Bøn til
Betragteren om med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/4/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free