- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjerde Bind /
165

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - XIII. Om Tyskland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Om Tyskland
165

Lære almindelig anerkendt i Tyskland; Kants og Fichtes
Pligtlære, Schillers Pathos forkyndte jo netop den
Aandens Suverænitet, som hun hele sit Liv igennem
havde troet paa. Disse store Tænkere beviste den jo,
denne begejstrede Digter godtgjorde jo i ethvert af
sine Digte Aandens Uafhængighed af Sanseverdenen,
dens Evne til at hæve sig over den, beherske den,
omforme den. Hvor talte disse Mænd ud af hendes
Hjerte! Og i sin Beundring for disse Lærdomme, for
Tysklands højtstemte, aandsløftede Væsen var det, at
hun gav sig til at skrive sin Bog De l’Allemagne, som
Tacitus i sin Tid havde skrevet sin Bog De Germania,
for at vise sine Landsmænd et stort Eksempel paa
sædelig Renhed og aandelig Friskhed.

Hun havde altid anset Begejstringen for den frelsende
Magt. Hun havde i Corinna sagt, at hun kun kendte
to virkelig adskilte Klasser af Mennesker, den, som
formaar at sværme for Noget, og den, som ringeagter
Sværmere. Det har forekommet hende, som havde
hun i Datidens Tyskland fundet selve Sværmeriets
Fædreland, det Land hvor det var Religion og hvor
det fremfor noget andet Sted paa Jorden blev holdt i
Ære. Derfor ender hun ogsaa sit Værk med et Afsnit
om Entusiasmen. Men denne Tro paa Begejstringen,
paa Indbildningskraften og rent aandelige Magters
Virke-Evne ledede hende til mange overilede og
indskrænkede Domme. I sin Glæde over den filosofiske
Idealisme i Tyskland behandler hun den empiriske
Naturvidenskab med den mest naive Overlegenhed:
Den fører, mener hun, til Intet uden til en mekanisk
Opdyngen af Kendsgerninger. Naturfilosofien derimod,
der har gjort den Opdagelse, at Menneske-aanden
kan udlede alle Videnskaber af sig selv ved
Fornuftslutninger, som med andre Ord anser Altet for
dannet efter den menneskelige Aand som Forbillede,
synes hende salomonisk Visdom. «Det er en skøn
Anskuelse, siger hun, der stræber at finde Ligheden
mellem den menneskelige Aands Love og Naturens
Love og der betragter den legemlige Verden som et
Billede paa den aandelige.» I sin Glæde over denne
Læres Skønhed har hun manglet Blik for hvor usand
den var og hvor ufrugtbar den snart vilde vise sig
at være. Hun roser Franz Baader og Steffens paa de
største engelske Naturforskeres Bekostning. Hun har
efter sine romantiske Venners Mønster et venligt Ord
tilovers for

synske Tilstande og Stjernetyderiet, kort sagt
for enhver Fore-Il*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/4/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free