Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Emigrantliteraturen - XIV. Barante
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
Emigrantliteraturen
flakket om i Verden, og da han optraadte som
Forfatter, fordømte han Samfundet istedenfor
at smigre det; han stræbte ikke at behage den
gældende Samfundsmening, men at fremkalde en ny;
det lykkedes ham, og medens andre behagede, vakte
han Sværmeri. Alt dette maatte paa Forhaand tiltale
Barante. Men man behøver dog blot at sammenligne
hans Udtalelser om Rousseau med hans Veninde Fru de
Staéls tyve Aar tidligere udgivne Bog om Rousseaus
Forfattervirksomhed for at se, hvormange Skridt
fremad Reaktionen mod det forrige Aarhundredes Aand
havde gjort. At han dvæler vidtløftigt ved det Urene
i Rous-seau’s Levned og de slette Sider af hans
Karakter er i og for sig ganske berettiget og hans
Skildring danner her kun det naturlige Modstykke til
Fru de Staéls varme Forsvarsindlæg. Hans strenge
Dom over Rousseaus politiske Lærdomme er endda
ganske anderledes kritisk gennemtænkt og moden
end Fru de Staéls kvindelige Forsøg paa med en vis
Begrænsning at godkende disse. Men i Vurderingen af
Rousseau’s religiøst reformatoriske Virksomhed staar
han langt tilbage for hende. Mod Rousseau’s berømte
Troesbekendelse, mod Fremstillingen af den saakaldte
naturlige Religion, er hans Hovedindvending den, at
den er en Religion uden Gudstjeneste, *og siger han:
at den var det, kan ikke overraske hos Rousseau, thi
til en Moral uden Gerning som hans maatte nødvendigvis
en Religion uden Gudstjeneste svare. Saaledes fører
et Slutningsmageri til Bedste for det Bestaaende den
religiøst frisindede Kritiker til endog at tage den
nedarvede Kirkeskik i Forsvar mod Rousseau.
Spiren til alt dette Indskrænkede og Uretfærdige hos
Barante er den samme, der senere under den hvide og
den trefarvede Fanes Kongedømmer afføder saa meget
Usandt og Skævt hos andre liberale Skribenter: den
spiritualistiske Filosofi, som nu begynder at faa
Indpas i Frankrig og som efter mange Kampe blev den
herskende Lære, ja under Cousin og hans Skole endog
forfremmedes til Statsfilosofi. Havde denne Lære
ladet sig nøje med at udvikle sine Grundsætninger og
Synsmaader saa klart og saa overbevisende som muligt,
da havde den været en Filosofi som en anden og kunde
vække Modsigelse, men aldrig Uvilje eller Afsky. Der
viste sig imidlertid hos denne Læres Talsmænd,
og det næsten i alle de Lande hvor den optraadte,
fra Begyndelsen af uvidenskabelige og ildespaaende
Tilbøjeligheder. Man var mindre ivrig for at bevise
sine Paastande end for at godtgøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
