Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Indledning
209
rære Virksomhed med en Række matte Angreb paa det unge
efterrevolutionære Tysklands Mænd og deres Skrifter.
Han fulgte her kun den Vej, som hans Lærer
Schelling var gaaet. Schelling, der i Modsætning
til Fichte og hans rene Jeg-Lære havde krænget
Aandens dunkle Naturside ud, og grundet Filosofien
ligesom Kunsten og Religionen paa det geniale Syn,
den saakaldte intellektuelle Anskuelse, havde den frie
Vilkaarlig-hed i sit Princip, i sin Mangel paa Metode,
den Vilkaarlighed, der er Romantikens Kærne. Allerede
i sin Bruno (1802) havde han indflettet det senere saa
betydningsfulde Stikord ^kristelig Filosofi*, hvorvel
han endnu hævdede, at Biblen ikke paa langt nær i ægte
religiøs Værdi kunde sammenlignes med Indernes hellige
Bøger, et Standpunkt, som endog Gorres i Begyndelsen
af sin Forfatterbane forfægter. Da han som Novalis paa
Tiecks Foranledning fordybede sig i Jakob Bohme og de
øvrige Mystikere, begyndte han mystisk at filosofere
over ^Naturen i Gud», et Udtryk, som Martensens
Spekulative Dogmatik som bekendt senere har taget
til Indtægt; men da han kort derefter som Professor
i Munchen blev optaget i Adelsstanden, udnævnt til
virkelig Geheimeraad og Formand for Videnskabernes
Akademi i det inderligt katolske og klerikale
Bayern, da begyndte den senere saa meget omtalte
«Aabenbaringsfilosofi» at spire i hans Sjæl. Snart
var Forvandlingen foregaaet. Ildmanden var bleven til
en Hofmand og Forkynderen til en Udraaber, der ved
Hemmelighedskræmmeri, ved vidunderlige Programmer om
en Videnskab, «man hidtil havde anset for nmulig»,
ved aldrig at ville lade trykke, men blot meddele,
og aldrig meddele helt, gjorde sig værdig til nogen
Tid efter Hegels Død at blive kaldt fra Bayern til
Berlin for at række Statsreligionen i den bestaaende
kristelig-germanske Politistat en hjælpende Haand og
lære en Statsfilosofi, der efter hans eget Sigende
ikke vilde være Andet end Lære om Kristus. Her
var det saa, at den unge Slægt, Hegels Lærlinge af
Venstre, faldt over ham og rev hans hemmelighedsfulde
Spindelvæv i tusinde Stykker.
Dog Schelling er endnu den mindst forstandsfjendske;
han selv bliver ivrigt forkætret af den af Kierkegaard
beundrede Franz Raader, den genfødte Jakob Bohme,
der bebrejder ham, at han stiller Treenigheden paa
en logisk Balancerstang, men især at han har gjort
sig skyldig i det Fritænkeri at nægte den onde Aand
som personlig Djævel. De øvrige romantiske Filosofer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
