Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - II. Hölderlin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234 Tysklands romantiske
Skole
lignende Forløber-Forhold til de tyske Romantikere
som en anden: Græker, André Chénier, til de franske,
og dog er han nøjagtigt deres Samtidige. Han bliver
opdraget med den romantiske Skoles senere Filosof,
Schelling, og med den store, efterroman-tiske Tænker
Hegel, og slutter Venskab med dem begge. Men af de
egenlige Romantikere havde han ikke lært Nogen at
kende, da Vanvid rev ham ud af den aandeligt virksomme
Verden.
Holderlin blev født i 1770 og bukkede under for
Sindssyge i Aaret 1802. Hans Liv som Digter og
Forfatter er da kun lidet længere end Hardenbergs
og Wackenroders, skønt han i endnu hen ved fyrretyve
Aar overlevede sig selv.
Der laa oprindeligt aldeles ikke i
Romantikernes Stræben det afvisende Forhold til
Hellenismen, som synes Efterverdenen et af dens
Hovedkendemærker. Tværtimod, naar man undtager
Tieck, der slet ikke medbragte nogen Sans for det
gammelgræske Væsen, er de Alle begejstrede for
det gamle Hellas, saaledes især Brødrene Schlegel,
Schleiermacher og Schelling. De gik ud paa at føle sig
ind i alt Menneskeligt og fandt fra Begyndelsen af det
Menneskeliges hele Fylde hos Grækerne. De længtes ud
af deres Tidsalders kunstige Samfundsbygning, ud imod
Naturen,, og fandt fra først af den evige Natur hos
Grækerne alene. Det ægte Menneskelige var dem tillige
ægte græsk. Fr. Schlegel f. Eks. træder ud i Livet med
Haabet om at blive for Literaturen, hvad Winckelmann
havde været for Kunsten. I hans Afhandlinger Om
Diotima og Om Stadiet af den græske Poesi bliver
græsk Dannelse og græsk Digtning betegnede som de
ubetinget første. Den senere Schlegel aabenbarer sig
her især i Stræben efter at bekæmpe den moderne Tids
falske Skamfølelse og hævde det Skønnes Selvherlighed
overfor Morallove, der er Kunsten fremmede. Schlegelsk
er ogsaa Paavisningen af, at det skortede Aristoteles
paa Sans for Grækernes egenlige Naturpoesi.
Ganske den samme Begejstring for det gamle Grækenland,
kun anderledes varig, udgjorde Holderlins Væsen
og opfyldte det helt; og denne Begejstring søgte
ikke sit Udtryk i Studier og Afhandlinger, men havde
saavel i Prosa som i Vers rent lyrisk Form. Holderlin
var en stor Lyriker og var, selv som Dramatiker og
Romanforfatter, ikke andet. Meget træffende har Haym
sagt om hans Roman: «Svælgen i Idealet, Stranden
af Idealet og Sorg over det strandede Ideal: det er
det Tema, som Hype-rionsbrevene gennemfører med en
Svingkraft, som aldrig måttes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
