Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - VII. Den til Lucinde svarende Virkelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266 Tysklands romantiske
Skole
Var derfor endnu Religion paabuden
(skønt jeg kan saa dejligt leve foruden)
saa kunde blandt Religionerne alle
kun den katolske min jeg kalde,
som den var i den gode, gamle Tid,
da der hverken var Kiv eller Strid,
Alle var da én Vælling, én Dej,
langt borte søgte de Frelsen ej,
til Himlen Ingen vilde glo eller gabe.
Af Gud havde de en levende Abe.
Jorden for Verdens Midtpunkt de holdt,
og Jordens Midtpunkt var Roma stolt.
Der sad Statholderen, Verdens Zir
og førte sit Verdensherskerspir,
og Lægfolk og Klerke sammenblandet
leved ret som i Slaraffenlandet
eller som i Himlens høje Hus
Herskaberne leved i Sus og Dus
for hver Aften paany sig til Bryllup at samle
mellem Jomfruen og den Gamle.*)
Et saadant Digt fra en saadan Haand er et sandt
Vidnesbyrd om Tidsaanden, og meget lærerigt er det
at se, at medens Wilhelm Schlegel efter Goethes Raad
modsætter sig dette Digts Optagelse i Athenåiim,
skriver den egenlig Angrebne, Novalis, derom:
«Hvorfor Widerporst ikke maa trykkes, forstaar jeg
ikke ret. For Ateismens Skyld? Men tænk blot paa Die
Gatter Griechenlands!*
Moden var revolutionær, Brystet stærkt blottet,
Klæderne orientalsk vide. Tonen blandt de mest
fremragende unge Kvinder var yderst fri. Ingen er
mere omtalt for sin Skønhed paa hin Tid end den
dejlige Pauline Wiesel, gift med en aandrig Mand,
hvis skamløse Vid, Spottelyst og Tvivlsaand gjorde
et dybt og forstyrrende Indtryk paa den unge Tieck,
hvem han tjente til Model for hans Abdallah og
Loveli. Hun var en af den unge og dristige Prins
Louis Ferdinands mange Elskerinder; men for hende
havde han fattet en sand Lidenskab, der endnu for os
blusser i hans Breve. En Samtidig skriver om hende:
«Jeg betragter hende aldeles som en Foreteelse af den
græske Myteverden.* Alexander v. Humboldt gik 12 Mile
tilfods for at se hende. Betegnende for Tidsaanden
er det, at det Forhold, hvorved Pauline
*) Plitt: Ans Schellings Leben I. 282.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
