Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - VII. Den til Lucinde svarende Virkelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268 Tysklands romantiske
Skole
Samfølelse, ja Beundring fulgt Friedrichs
Frigørelsesbestræbelser. I sin Afhandling Diotima,
saavelsom i sin hvasse Bedømmelse af Schillers Wurde
der Fraaen. havde Friedrich bekæmpet den overleverede
Opfattelse af Kvindens Samfundsstilling. Han havde
haanet det almindelige Ægteskab, hvor Ægtefællerne
lever «i gensidig Foragt for hinanden, hvor han i
hende kun ser hendes Køn, hun i ham sin borgerlige
Stilling og begge i Børnene deres Makværk og
Ejendom». Det galdt for ham om Kvindens sædelige og
aandelige Frigørelse. Aand og Dannelse, forenet med
Begejstring, var de Egenskaber, der i hans Øjne gjorde
en Kvinde elskværdig. De almindelige Forestillinger
om Kvindelighed haanede han. Med Forbitrelse talte
han om Mændenes Dumhed og Slet-hed, der af Kvinderne
fordrede Uskyld og Mangel paa Dannelse; saaledes
blev Kvinderne tvungne til Snerperi, og Snerperi
var det, uden Uskyld at lade uskyldig. Sand Uskyld
kunde hos det andet Køn godt bestaa med Dannelse. Den
var tilstede, hvor Religion, Evne til Begejstring,
fandtes. At derfor et skønt og godt Fritænkeri
passede sig mindre for Kvinder end for Mænd, det
var kun én af de mange almengældende Platheder, der
ved Rousseau var komne i Omløb. «Kvindens Trældom»
var en af Menneskehedens Kræftskader. Hans højeste
literære Ønske var, som han naivt udtr}rkte det, «at
stifte en Moral». Som den første sædelige Rørelse i
Mennesket betegnede han «Modstand imod den skrevne
Lov og den vedtægtsmæssige Ret».
Schleiermachers Brudstykke i Athenæum
Fornuftkatekismus for ædle Kvinder slaar ganske
ind paa denne Vej og fordrer af Kvinderne, at
de skal frigøre sig for deres Køns Skranker. Ja
saa utroligt det end lyder: den ofte anførte
Strøtanke af Fr. Schlegel, at man ikke vilde kunne
indvende noget Grundigt mod et Ægteskab å quatre,
skriver sig (som Haym har paavist) muligvis fra
Schleiermachers Pen. Dens Braad er rettet mod de
mange lave og usande Ægteskaber, mod «de mislykkede
Ægte-skabsforsøg», som Staten i sin Uforstand med
Magt søger at sammenholde, og hvorved Muligheden
til ægte Ægteskaber forhindres. Som det her hedder,
at næsten alle Ægteskaber kun er foreløbige og fjerne
Tilnærmelser til et virkeligt Ægteskab, saaledes siger
Schleiermacher selv, at mange Forsøg er nødvendige og
at «naar man tager tre eller fire Par sammen, kunde
der opstaa ret gode Ægteskaber, i Fald de maatte
bytte*.
Den dybeste Aarsag til, at Schleiermacher straks
personligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
