- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjerde Bind /
275

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - VII. Den til Lucinde svarende Virkelighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den til Lucinde svarende Virkelighed
275

beundringsværdige og geniale, men altfor sangvinske
Mand, Humboldts Lærer, lige udmærket som Naturforsker
og Skribent, indlod sig paa revolutionære Foretagender
og søgte at udbrede den franske Frihed i Rhinegnene,
delte Caroline med Iver hans Sympatier og Bestræbelser
og indlod sig med de republikanske Klubmedlemmer
i Mainz. Hun mistænktes tilmed særligt, om end med
Urette, for igennem sin Svoger, Gustines Sekretær,
at have staaet i Forbindelse med Fjenden. Da Mainz
tilbageerobredes af de tyske Tropper, blev hun
arresteret og tilbragte flere Maaneder i et barbarisk
Fængsel, delende Stue med syv andre. Fra sit Fængsel
skrev hun til Schlegel om Bistand.

Hendes Stilling var endnu værre og vanskeligere end
den syntes. I Mainz havde hun i Fortvivlelse over,
at hendes hedeste Ønsker var slaaede fejl (hun
havde haabet, at den mandige og energiske Tatter
skulde tilbyde hende sin Haand) kastet sig hen til
en tilfældig Tilbeder, en Franskmand, og Følgerne af
denne Forbindelse vilde uundgaaeligt beskæmme hende
for bestandigt, ifald hun ikke i rette Tid befriedes
fra Fængslet. Ved Wilhelms Forbindelser og hendes egen
Broders Iver lykkedes det at faa en Løsladelsesordre
udstedt, og med en vis rolig Ridderlighed, stillede
Wilhelm nu den af Alle forladte Caroline under
sin yngre Broder Friedrichs Beskyttelse. Det var
under disse saa lidet fordelagtige Omstændigheder,
at Friedrich lærte hende at kende. Han var ikke
forudindtaget for hende, han var ikke langt fra at
føle Ringeagt. Og under Saadanne Forhold er det,
at han skriver: «Denne Enfold og denne formeligt
guddommelige Sans for Sandhed havde jeg aldeles ikke
ventet . . . Hun gjorde et meget levende Indtryk
paa mig; jeg ønskede heftigt at turde stræbe efter
Fortrolighed og Venskab fra hendes Side, men da
hun syntes at ytre nogen Deltagelse, saa jeg meget
bestemt, at det blotte Forsøg vilde føre til de
heftigste Kampe, og at et Venskab, dersom det var
muligt mellem os, kun kunde være

den sildige Frugt af mange urigtige
Bestræbelser.....ethvert

egennyttigt Ønske blev da opgivet. Jeg stillede mig i
det simpleste, enfoldigste Forhold til hende, en Søns
Ærefrygt, en Broders Aabenhed, et Barns Ligefremhed,
en Fremmeds Fordringsløshed.>*)

1796 giftede A. W. Schlegel sig saa med
sin stærkt kompromitterede Veninde. Hendes Kres
dannedes af alle Samtidens

*) Caroline I. 347, 348.

G. Brandes: Samlede Skrifter. IV.
18

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/4/0283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free