Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - VII. Den til Lucinde svarende Virkelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
278 Tysklands romantiske
Skole
Arbeit. Carolines Forhold til Schlegel havde
længe været koldt, han og hun levede i forskellige
Byer. Havde Caroline været skinsyg, vilde hun have
havt adskillig Aarsag til Klage. Efter Adskillelsen
fra hende indlod Schlegel sig i et Kærlighedsforhold
til Tiecks Søster, Sophie Bernhard!, der for hans
Skyld lod sig skille fra sin Mand. Hans sidste
Ægteskabsforsøg med en Datter af Rationalisten Paulus
mislykkedes som bekendt og endte med Skilsmisse.
Da Schelling og Caroline var blevne hinanden saa
uundværlige, at Baandet mellem hende og hendes
Mand maatte løses, gav Schlegel med fuldkommen
Ridderlighed sit Samtykke. Det kom til Skilsmisse;
som Caroline siger: «Vi løste et Baand, som vi altid
havde betragtet os selv som Herre over»*) og et
nyt Ægteskab, der fra begge Sider var fuldstændig
lykkeligt, blev ind-gaaet.
Højst interessant for Skolens Lærdomme og disses
Overensstemmelse med Førernes Liv er det at
se, hvorledes Schlegel tager denne Carolines
Beslutning. Han ikke blot giver sin Indvilligelse,
men han vedbliver at staa i aldeles venskabelig
Brevveksling med Schelling, og de to Mænd understøtter
gensidigt hinanden i Literaturen med Raad og Daad. Ja
Caroline vedbliver at staa i den venskabeligste
Forbindelse med Schlegel, længe efter at hendes
Forhold til Schelling ikke mere er nogen Hemmelighed
for ham. Hun skriver f. Eks. i Maj 1801 til Schlegel:
«Afgør engang følgende Trætte mellem Schelling og
mig. Duer disse Heksametre [af Schelling] Noget? Jeg
finder de sidste Linjer kejtede, men han forfægter,
at de er gode.» Med Fru de Stael besøgte Schlegel
endog senere Parret i Miinchen.
Saaledes formaaede nok saa stærke personlige
Brydninger og Spaltninger ikke at skille dem, der
var forbundne ved et Fællesskab i Ideer og en fælles
Kamp for disse. Man betragtede den personlige Frihed
som uafhændelig og agtede den som saadan hos Andre,
ligesom man fordrede den for sig selv.
Men endnu en anden Lære lader sig uddrage heraf, end
den om Romantikernes omskiftelige Tilbøjeligheder og
fuldkomne Aandsfrihed overfor sociale Baand, nemlig
den: at deres Kvinder i alt Andet end Talent stod
over dem, og at de kun har formaaet at drage dem ned
til sig. Vi ser den kraftige, energiske
*) Caroline II. 237.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>