Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - IX. Wackenroder. Forhold til det Musikalske og Musiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
292 Tysklands romantiske
Skole
sig, som de lyster.> Wackenroder forstod og elskede
Musiken mere end de andre Kunster. I sine efterladte
Fantasier over Kunst priser han den derfor over alle
andre.
Wackenroder var af samme Legemsbeskaffenhed
som Novalis, men udrustet med endnu mindre
Modstandskraft overfor Livets Storme. Han var
godmodig og lettroende til det Yderste, og med sin
ægte romantiske Lettroenhed fandt han Mysterier
og Vidundere overalt. Denne Tilbøjelighed til det
Dybsindige og til det Hemmelighedsfulde gik hos
ham saa vidt, at den ofte var Genstand for hans
dog ligeledes mere eller mindre mirakel-troende
og for Synsvildelser udsatte Kammeraters Spot og
Spøg. Der er herom opbevaret en Anekdote af den
Art, som kun forekommer i Romantikernes Levnedsløb;
thi man forstaar ikke disse Folks Lærdomme, naar
man ikke har set dem i deres Dagligstue og ved
deres Skrivebord. Wackenroder var en meget ivrig
Kollegiegænger og forsømte aldrig uden Nødvendighed
nogen Forelæsning. Hans mindre samvittighedsfulde
Venner benyttede en Dag en Time, da han var paa
Universitetet, til at sætte en Hund, der tilhørte dem,
op i hans Værelse. De bandt den i en opretsiddende
Stilling paa Stolen foran hans Arbejdsbord. Begge
Forpoterne lagde de paa en vældig Foliant, som
de havde op-slaaet foran Hunden. Det kloge Dyr,
der var vant til Saadanne Kunststykker, gjorde en
ganske overraskende Figur der paa Stolen. De to kaade
Venner skjulte sig derpaa i et tilstødende Kammer
for at oppebie Følgerne af deres List. Tidligere end
sædvanlig vendte Wackenroder tilbage for at hente et
Hefte, han havde glemt. Slagen af Overraskelse blev
han staaende; hans Blik var faldet paa Hunden og dens
dybsindige Stilling. Han kastede endnu et sky Blik
paa Dyret og stak saa lydløst de glemte Blade til
sig. Frygten for at forsømme sin Pligt og Bekymring
for ved et længere Ophold muligt at forstyrre .det
underfulde Syn drev ham bort. Hurtigt og sagte forlod
han Værelset.
Om Aftenen, da ingen Samtale ret vilde komme
istand, brød han Tavsheden, og med en meget sigende
Mine udbrød han: Venner, jeg maa meddele Jer en
hemmelighedsfuld Begivenhed. Vor Stallmeister (det var
Hundens Navn) kan læse. (Kopke: Tiecks Leben I. 177.)
Er det ikke, som oplevede man en Scene af Tiecks
Den bestøvlede Kat eller af HofFmanns Fortælling om
Hunden Berganza,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
