Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - IX. Wackenroder. Forhold til det Musikalske og Musiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300 Tysklands romantiske
Skole
Højtærede Hr. Hofraad!
Denne umiddelbare Lyrik,
tilgiv det godhedsfuldt, véd jeg
med den bedste Vilje
ikke at stille Noget ved Siden
uden maaske dette
svage Forsøg paa en Efterdigtning.
Dog sin sidste Følgeslutning naaer denne Retning mod
at ophæve Sproget til Bedste for Musiken egenlig
først, hvor Tieck gaar saa vidt som til at give
selve Musiken eller de musikalske Instrumenter
Ord. Undertiden bliver dette komisk. Saaledes
f. Eks. hvor i Sternbald (første Udgave)
Instrumenterne taler, og Fløjten siger:
Himmelblaalig er vor Aand, fører fjernt dig i det
Blaa, blide Lyde lokke dig, blandet Klang af mange
Toner. Naar de andre muntert synger, lifligt da vi
taler med, svagt antyder Bjerge blaa eller Himlen
med dens Skyer som den sidste lette Baggrund bagved
grønne friske Træer.
Sit klassiske Udtryk fik denne Tankegang i det Digt,
der afslutter Phantasus, og hvis Tema efter Calderonsk
Mønster varieres i det Uendelige:
Elskov tænker sødt i Toner. Den er Tanker altfor
fjerne. Kun i Tonerne den gerne alt forskønner og
forsoner.
Derfor evigt bli’r os nær -
naar Musik den gaar tilhaande,;
tolkende dens Fryd og Vaande -
allevegne Elskov kær.
Ubevæget Elskov er,
hvis Musik ej skænker Livets Aande.
Denne overjordiske Elskov, der i Modsætning til
den jordiske slet ikke kan bruge Sproget som Organ,
finder i Tonerne sit fuldstændigt overensstemmende
Udtryksmiddel, og Sproget bruges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
