- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjerde Bind /
346

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XI. Romantisk Genfordobling og Sjælelære

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

346 Tysklands romantiske
Skole

Andersens Justitsraad i Lykkens Galosker - en Studie
efter Hoffmann - af deres Omgivelser snart for drukne,
snart for afsindige, da deres Syner af dem selv
bestandig behandles som Virkelighed.

Hoffmann har i sine Hovedpersoner kun skildret
Skikkelser efter sit eget Mønster. Hele hans eget Liv
opløste sig i Stemninger. Man ser af hans Dagbøger,
med hvilken Grundighed og Ængstelighed han holdt
Bog over dem: f. Eks. ^Stemning til det romantisk
Religiøse; eksalteret humoristisk Stemning, spændt
indtil Vanvids-Ideer, hvilke ofte trænger sig ind
paa mig; humo-ristisk-ærgerlig, musikalsk-overspændt,
romantisk Stemning; højst ærgerlig Stemning, romantisk
og lunefuld indtil Overmaal; ganske fremmedartet
Forstemning, meget overspændt men poetisk ren, højst
komfortabel, stejl, ironisk, spændt, højst gnaven,
ganske affældig, besynderlig, men elendig, i hvilken
jeg følte dyb Ærefrygt for mig selv og forfaldt til
ubændig Selvros; senza entu-siasmo, senza esaltazione,
slet og ret o. s. v.»

Man ser ligesom for sit Øje Aandslivet udbrede
sig og splitte sig vifteformigt i musikalsk
Stemning og Forstemning. Man vilde allerede af
dette Stemningsregister ane, at HofFmann som en ægte
Nattesværmer først plejede at gaa til Ro henad Morgen,
efter at have tilbragt Aften og Nat paa en Vinstue.

Naar Romantiken nu saaledes har opløst Jeget, saa
danner den fantastiske Jeger, snart ved Tilføjelse,
snart ved Fradragning.

Tag f. Eks. HofFmanns Klein Zaches, dette lille
Utyske, hvem en Fé har skænket den Gave, at «Alt,
hvad fortræffeligt en Anden i hans Nærværelse
tænker, siger eller gør, det bliver skrevet paa
hans Regning, saa at han i Selskab med velskabte,
dannede og aandrige Personer ogsaa bliver anset for
velskabt, forstandig, og aandrig, ja overhovedet altid
gælder for et Mønster paa enhver Art Fuldkommenhed,
med hvilken han kommer i Berøring.» Da Studenten
oplæser sine smukke Digte, er det ham, som faar
Artighederne derfor; da Musikeren spiller, da
Professoren gør sine fysiske Forsøg, er det ham,
som høster Æren og Takken. Han vokser i Storhed,
han bliver en mægtig Mand, bliver Førsteminister,
indtil han tilsidst ender sine Dage ved at drukne i en
Toiletgenstand. - Den sindbilledligt-satiriske Snært
ufortalt har Digteren her moret sig med at paaføre
Personligheden ,Ejen-dommeligheder, som tilkom Andre,
altsaa med at ophæve Individets Form og Begrænsning. I
lignende satirisk Øjemed, med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/4/0354.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free