Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XIII. Længselen, den blaa Blomst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Længselen, den blaa Blomst
387
er blot Fantasteri og Lyrik. Men allerede her
vilde han, som i sine senere Frembringelser, stille
«Menneskets indre Sundhed og Friskhed, dets inderlige
Samstemmen med Naturen i Skove, Strømme og Bjerge,
i lysende Morgener og drømmeriske Stjernenætter i
Modsætning til den store Verdens tomme Fornøjelser
og Tidsalderens affekterede Snerperi eller virkelige
Fordærvet-hed*. Her, som i alle hans Arbejder, er
det Æventyrlige fremherskende. Saasnart han forlader
det lystige romantiske Flakkelivs Omraade, staar
han i Fare for at forfalde til det Spøgelseagtige og
Græsselige.
Hans Hensigt at gaa i Østerrigsk Tjeneste blev
forpurret ved den Beslutning, han fattede, at
deltage i Krigen mod Napoleon. Han traadte ind
i det Lutzowske Frikorps og blev indlemmet i en
Landeværnsbataillon. Neppe havde han faaet sin Afsked,
før han efter Napoleons Tilbagekomst fra Elba atter
meldte sig til Krigstjeneste, og han rykkede med de
tyske Tropper ind i Paris.
Da han senere fik Ansættelse i det prøjsiske
Kultusministerium, udviklede han sig til en
samvittighedsfuld og dygtig Embedsmand, indtil en
Uenighed mellem Regeringen og de katolske Biskopper
(1840) bragte ham som overbevist Katolik i et spændt
Forhold til Ministeren. Man gav ham ikke straks den
Afsked, han søgte om, men overdrog ham Affattelsen
af en Betænkning om Istandsættelsen af Slottet
Marienburg.
Han studerede bl. A. Spansk, oversatte flere Autos
sacra-mentales af Calderon og nærmede sig under
disse Studier stedse mere de pavelige Førere. I
sine senere Leveaar behandlede han Tysklands nyere
Literaturhistorie i katolsk Aand. Han fremstillede
især den romantiske Skole og dens Retning mod
Romerkirken saaledes som var denne Retning det
Betydeligste og Sandeste ved Skolen og skildrede
enkelte af Førernes Omslag med Hensyn til disse
Bestræbelser som et Frafald fra Sandheden og
overhovedet som et Tegn paa literært Forfald. Han
saa med Ringeagt ned paa Schillers Helte med deres
«retoriske Idealitet* og paa Goethes Smaasange med
deres ^sindbilledlige Naturpoesi*. I Modsætning
dertil var, siger han, Romantikens Idé Hjemve,
Længselen efter det tabte Hjem, det vil sige den Alle
omfattende Kirke. Med disse usunde Anskuelser forenede
Eichendorff en sand, stærkt lyrisk Evne som Digter,
og Ingen har bedre end han i sammentrængt Form givet
Billeder af den romantiske Skoles
G. Brandes: Samlede Skrifter. IV.
25
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
