Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XV. Mystiken i det romantiske Drama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mystiken i det romantiske Drama
427
den dybeste Ydmyghed finder hun sig i Alt og udfører
Alt. Det er efter Kåthchens Mønster, at Hertz i
Svend Dyrings Hus har dannet sin smagfuldere og
mattere Fremstilling af en Alt betagende, uigengældt
Lidenskab. Kåthchcn von Heilbronn indeholder ved
Siden af meget Latterligt og Stødende ogsaa meget
Storladent; man vil allerede af det Anførte se, at
denne Lidenskab, der indfinder sig med en Pludselighed
som et Slagtilfælde, der fremdeles som en fiks Idé
fortærer alle andre Forestillinger i Sjælen, og som,
selv et Under, ved en Kerubs Hjælp udfører Undere, er
drevet ud over det Nattirliges og Sundes Grænser. Der
er ligefuldt noget Skønt deri. Det har tilfredsstillet
Kleist, der nærede en saa brændende Afsky for Frasen,
at fremstille en elskende Kvinde, hos hvem alt det
var Sandhed og Virkelighed, der hos andre elskende
Kvinder kun er Talemaader. Han selv havde jo villet
elskes paa denne Maade af sin Wilhelmine. Han havde
senere rettet et saa overspændt Forlangende til en
ung Pige, hvem han havde lært at kende hos Korners
i Dresden og som havde faaet ham kær, at Forholdet
mellem dem af den Grund var bleven opløst. Nu tyede
han med sit Ideal over i Poesien.
At se ham og elske ham var Et - at følge den Elskede
Jorden over - at være ham mere hengiven end en Hund -
at gaa i Ilden for ham: det er velgørende at se alle
disse Talemaader blive til Virkelighed her. Men dog
henhører det Alt under Sygdomslæren. Hertil kommer
den romantiske Begrundelse. Kåthchen forfærdes ved
Synet af Greven, fordi hun en Nat har set ham i et
Drømmesyn. Men medens dette Drømmesyn staar paa,
ligger Greven dødssyg af Tyfus, udstrakt som et Lig
i sin Seng, og det forekommer ham selv, som om han
træder ind i Kåthchens Kammer. Hendes Syn og hans
Drøm svarer Punkt for Punkt til hinanden, saa Greven,
da han erfarer Sammenhængen, med Angst maa udraabe:
Nu staar mig hi, I Guder! jeg er dobbelt! En Aand
jeg er og vandrer om ved Nat.
Vi ser atter her Dobbeltgængeriet som Romantikernes
Ynd-lingstanke i nær Forbindelse med Søvngængeriet.
En lignende Rolle spiller Søvngængeriet i Kleist’s og
maaske Romantikens ypperste Drama, Prinsen af Homburg,
i hvilket alle de vigtigste Personligheder staar som
mejslede ud i Sten. Repliken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
