Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XV. Mystiken i det romantiske Drama
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
430 Tysklands romantiske
Skole
Alt, hvad hun attraar. «Rasende maatte jeg kaldes,>
siger hun ganske som hendes Digter havde kunnet sige
det, «om jeg ikke prøvede mine Kræfter, saa langt
Mulighedens Omraade naaer.» Hun hader Achilles saa
stærkt som man kan tænke sig, at Kleist i mørke
Timer har forbandet den Skæbne, der formente ham
at vinde det højeste Ry. Hun tilintetgør Achilles
tilsidst ved sit Had, som Kleist i et Anfald
af Fortvivlelse havde tilintetgjort sit elskede
Arbejde, sin Guiscard. Men hun elsker ham viljeløst,
med glødende Inderlighed*). Da Achilles har saaret
hende i Kampen, klager hun (i Dramets tidligste Form)
i Udtryk, som hentyder til Digteren selv:
At kunne knuse denne Barm, Prothoe! et Bryst, saa
fuldt af Sang, Asteria! Hvert Strengegreb deri gav
jo en Vellyd.
Da hun endelig er paa Nippet til at opgive Alt,
siger hun, næsten som Kleist i mange af Brevene til
hans Søster:
Det Yderste, som menneskelig Kraft kan yde, har
jeg gjort; Umuligheder har jeg forsøgt, sat paa et
Tærningkast mit Alt. Og Tærningen, den ligger,
ligger. Forstaa det maa jeg, og at jeg har tabt.
Saaledes forstaas det ogsaa, at Pfuel, den tro Ven,
fandt Kleist grædende, da han lige havde nedskrevet
Penthesilea’s Død, og saaledes forklares ogsaa hans
Ord angaaende Stykket til en Veninde: «Det er sandt,
mit inderste Væsen er deri; det har De opfattet som
en Seerske: min Sjæls hele Glans og al dens Kval paa
én Gang.»
Dog dette personlige Træk udelukker ikke Indholdets
alment romantiske Mystik. Penthesileas Elskov ytrer
sig i Saadanne Ord:
Hids alle Hunde paa ham! Pisk med Brande løs paa
ham Elefanterne, der knuser! Far med Seglvogne ind
paa ham, og mej hans yppige Lemmer af!
Det sidste modbydelige Ønske, at se Achilles’s
Lemmer mejede af med Vognenes Leer, er ikke ren
Forstillelse. Det viser sig
*) Smlgn. Otto Brahm: Heinrich von Kleist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
