Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XVI. Den romantiske Poesi og Politiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den romantiske Poesi og Politiken
453
gast, en Menneskeæder, der lige er kommen hjem,
har lugtet Menneskekød og nu beslutter at spise
Tommeliden og alle dennes Sødskende til Frokost
næste Morgen. Foreløbigt skal de bringes op paa
Loftet. «Naar blot ikke Jere egne tre Smaa vaagner!»
indvendes der. <Hvorfor?» «For saa er de fremmede
Børn sandelig ikke sikre. Jeres er saa forhippede paa
Menneskekød, at de nylig nær havde suget Blodet ud af
mig selv.» «Er det muligt? den Forstand og Dannelse
havde jeg ikke tiltroet dem.» Hans Kone græder. «Kone,
lad være med den Følsomhed. Jeg kan ikke udstaa den
blødagtige Opdragelse; alle disse Fordomme, al denne
Overtro og dette Sværmeri har jeg bestandig afskyet;
ægte djærv Natur det er min Sag.»
I hvor mange Retninger denne Satire nu saaledes end
gaar, saa er den dog i alle Retninger literær. Ud
over Literaturen og ind paa Livets Omraade naaer
den aldrig. Iffland og Kotzebue, den højtravende
antike Stil og den spidsborgerligt indskrænkede
Kritik, Trylle fløj te n’s Tekst og Nicolais
Rejsebeskrivelser, det lærde Pedanteri og
Literaturtidenden, det er de stadige Syndebukke.
Engang imellem er det for at ramme Oplysningen
og dens Tilbehør nødvendigt at røre ved andre
Magter. Saaledes kommer Kongen i Den bestøvlede Kat,
som sætter Hof-Videnskabsmanden paa lige Trin med
Hofnarren, lever for Paradetjenesten, fryder sig
ved at høre Astronomiens store Tal remses op, og
giver hele sin Yndest til Gengæld for en velsmagende
Kanin - ganske vist ikke til at stille Kongemagten
i det fordelagtigste Lys. Men dette er sket halv
tilfældigt. Naar Loven her i Stykket kaldes «Popanz»
(Skræmmebillede, Bussemand), der som Mus maa krybe
i et Musehul og bliver ædt af Katten, og naar Hinze
kort efter raaber: Leve tiers etat! (Tredjestand) da
er dette et godt Eksempel paa det egenlige romantiske
Vaas, fuldstændigt meningsløst, Slag i Vandet efter
Ingenting. - Kun i et eneste Stykke fra Tiecks Ungdom
Hanswarst som Emigrant er der et Glimt af politisk
Satire; thi Hanswurst er her ingen Anden end Prinsen
af Artois som Emigrant og fattig Stymper, der maa
ride paa sin Tjeners Ryg i Mangel af Ridehest. Men
dette Stykke blev hele Tiecks Liv igennem utrvkt.
o «/
Man forstaar derfor let, at Kotzebues Forsøg paa ad
politisk Vej at ramme Tieck maatte mislykkes. Da han
i Aaret
1802 havde opnaaet Adgang til Hoffet, stræbte han at
hævne sig
29*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
