Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XVI. Den romantiske Poesi og Politiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456 Tysklands romantiske
Skole
kærlighed fik sit Udtryk i Theodor Korners kække
Lyrik. Det var Schillerske Strenge, som her
klang igen, men en ny Tids Genius havde stemt dem
om. Hos en hel Gruppe andre Digtere blev imidlertid
Fædrelandskærligheden til Sværmeri for det tyske
Rige og den tyske Rejser, altsaa for Middelalderens
Tyskland, og man gav sig til at besynge Fortidens
Herlighed. Max v. Schen-kendorf sang med Vemod:
De høje, adelige Skikkelser
ved Rhinens Strøm da vandred op og ned,
og mindedes med smægtende Sørgmodighed den Tid,
da Røverridderne fra deres Borge beherskede By og
Land. Han sang Hymner til de gamle Domkirker og
rørte med hellig Gysen om i Kapellernes Helgen-
og Ridderben.
Ved Siden af ham virkede Ernst Moritz Arndt, som
Nationalist Tysklands Grundtvig. Hos ham blev
Hadet mod det Franske til fiks Idé. Hans Geist
der Zeit, hvis første Del udkom 1806, øvede stærk
Indflydelse. Samtidig med at han skrev sine mandige og
kraftige Frihedssange, angreb han det franske Sprog
og de franske Moder, ja forsøgte endog at indføre
en almindelig tysk Nationaldragt. Paa samme Tid var
Gymnastikens Indfører, den saakaldte «Turn-vater*
Jahn, ivrigt sysselsat med Tanken om ved Legemsøvelser
at gøre den tyske Ungdom krigsdygtig. Paa Hasenhaide,
ved Berlin begyndte han 1811 sin gymnastiske
Undervisning, men allerede tidligere var han efter
Arndts Eksempel optraadt i Literaturen med Skrifter,
som i affekteret Kraftsprog søgte at opflamme
Nationalfølelsen. Saaledes kom den gammeltyske
Mytologi og de gammeltyske Bedrifter, Herman og
Toutoburgerwalds Urskove, Wodan og Druiderne, de
hellige Ege og den guddommelige urtyske Djærvhed og
Grovhed med uredt Haar og to frygtelige Næver paa
Skaft paany til Ære. De uslebne Sæder skulde borge
for den tyske Sædelighed.
Det varede ikke længe, før alle disse patriotiske
Ideer og Foretagender blev tagne i Beslag af
Reaktionens Aand. Ikke den Frihed, som det gjaldt
om at erobre, men Tysklands svundne Fortid blev
Genstand for Dyrkelse. Man begyndte at granske den
tyske Historie med en Iver som ingensinde før, og med
en udpræget Tilbøjelighed til at udfinde det særligt
Tyske. Man begyndte med Brødrene Grimm i Spidsen at
udforske det tyske Sprog historisk og grammatisk,
og man forelskede sig paa dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>