- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Fjerde Bind /
479

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Den romantiske Skole i Tyskland - XVII. Romantiske Politikere

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Romantiske Politikere
479

forstyrre sine Fjender i deres Rolighed med Trommer
og Piber, griber en Fakkel og stikker Taget over
deres Hoveder i Brand. Da man i Frankrig i dette
Øjeblik vover Alt, hvad man har Lyst til, saa ligger
der intet Uforklarligt i denne Beslutning; thi hvem
der straks ved det første Skridt paa Vejen til en
hævnsyg Opposition i den Grad kunde krænke Pligt,
Ære og Velanstæn-dighed, som dette Utyske har gjort
paa Tredjedagen efter sin Afskedigelse, han maatte
tilsidst, naar han stedse mere opirredes ved Følelsen
af sin Afmagt, gaa saa vidt som han uden Fare for at
blive indespærret (og hvor er den i hans Land!) blot
kunde vove.

Men Gentz’s Vrede stansede ikke Begivenhedernes Gang,
og snart laa den Reaktion, han forfægtede, i sine
sidste Krampetrækninger.

Et af Gentz’s Breve fra 1820 lyder saaledes:
Hvad er Duller, hvad er La Mennais, hvad er (med
Undtagelse af Bonald) alle vor Tids Skribenter i
Sammenligning med Maistre! Bogen Om Paven er efter
min Følelse den mest storladne og de/i vigtigste,
der er udkommet i det sidste halve Aarhundrede. De
har ikke læst den, hvor kunde De ellers lade være at
tale om den! Følg De mit Raad, læs den ikke a båtons
rompus, ikke under den Larm og de Adspredelser, hvoraf
De stedse er omringet, men gem denne Læsning til et
Tidspunkt, hvor De har stadig Ro og kan samle Deres
Tanker. Deres saakaldte Venner kender den sikkert,
men siger intet Ord derom. Saadan Føde er alle disse
lunkne, kritiske Sjæle for stærk. Mig har den kostet
mere end én søvnløs Nat; men hvilken Nydelse har jeg
ikke købt derfor! Saa meget Dybsind i Forening med
en saa forbausende Lærdom, med et politisk Blik, som
ingen Montesquieu nogensinde har havt, med en Burke’s
Veltalenhed, en undertiden til høj Poesi grænsende
Begejstring, dertil oven i Købet alle verdslige
Talenter, en Behændighed, en Finhed, en Skaansel
mod Personerne, imedens man træder deres Lærdomme og
Meninger i Støvet, en uhyre Verdenskundskab - og alt
det for Saadanne Resultater, for en saadan Sag! Nej,
nu tror jeg fuldt og fast, at Kirken aldrig vil gaa
under. Dersom der blot én Dag hvert Aarhundrede lyser
en saadan Stjerne, saa maa Kirken ikke alene bestaa,
men sejre. Bogen har nogle svage Sider! jeg siger
det, for at min Beundring ikke skal synes blind;
men de taber sig som Pletter i Solen. Andre maa vel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:12:15 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/4/0487.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free