Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - III. Kongens Teologi og Pengenød. Hans Misforhold til Underhuset - IV. Sæderne ved Hoffet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
William Shakespeare
17
ved ethvert Dødsfald var overbevist om, at der havde
været Giftblandere paa Spil, saaledes mistænkte man
ved enhver Lidenskab eller hvert Sygdomstilfælde
Trolddom. Troldmænd og Troldkvinder var Genstand for
Fordømmelse og Foragt, men man troede paa dem; selv
en Mand som Philip Sidneys Ven Fulk Greville, Lord
Brook, der under James indtog en Stilling som Skatkam
m erkansler, troer i sit Skrift Fem Aar af Kong James1
Regeringstid paa den Trolddom, han med Haan taler om.
IV
Tonen ved Hoffet var i det Hele saare slet,
Forholdet mellem de to Køn løsagtigere end man
skulde tro under en Konge, der i Almindelighed ikke
agtede paa Kvinder. Sæderne var grove, Sprogbrugen
raa. Vi ser i Statsmanden Sir Dudley Carle-tons Breve
Beskrivelsen af en Brudenats Æventyr, som ender med
at Kongen i sin Natdragt gaar til Brudens Seng om
Morgenen for at vække hende og bliver en god Stund
hos hende (m or upon the bed. Chuse which you will
believé). l offenlige Kundgørelser betegner James
sin Dronning som our dearest bedfellow. l den halvt
taabelige, halvt obscøne Brevveksling mellem James
og Carrs Efterfølger Buckingham undertegner denne
sig Your dog (Deres Hund) og James tiltaler ham Dog
Steenie. Saaledes kaldte James endog den alvorsfulde
Gecil «lille Støver* (little beagle). Ja da Dronningen
skriver til Buckingham for at bede ham anraabe Kongen
om Raleighs Liv, tiltaler hun ham My kind Dog.
Med Værdigheden var ogsaa al Sømmelighed sat til
Side. Selv den ældre Disraeli, der er Kong James’
principielle Forsvarer og Beundrer, tilstaar, at
Hoffets Sæder var forfærdelige, at disse Hoffolk,
der tilbragte deres Tid i Lediggang og ganske urimelig
Overdaadighed, var plettede med skændige Laster. Han
selv anfører Draytons Linje af The Moon-calf om en
Gentleman og en Lady i disse Krese, at han var altfor
meget Kvinde, hun altfor meget Mand:
He’s too much Woman ancTShe’s too much Man.
Han negter heller ikke Sandheden af den samtidige
Arthur Wil-
sons Karakteristik. Wilson fortæller, at
mange unge adelige
2*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
