Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - V. Arabella Stuart og William Seymour
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20 William
Shakespeare
Maskerade, hvori Dronning Anna tumlede sig med sine
Damer «forklædte som Sø-Nymfer eller Nereider i
forskellige Dragter til de Betragtendes Henrykkelse*
(Arthur Wilsons History of great Britain 1653). Hun
holdt sig tilbage fra hele denne Hvirvel af
Forlystelser. Forskellige fremmede Fyrster bejlede
til hendes Haand og fik Afslag; hun vilde ikke gifte
sig med en Mand, hun ikke kendte. Ikke desmindre
foranledigede det falske Rygte, at hun vilde ægte
en eller anden fremmed Magthaver, der i hendes Navn
kunde gøre hendes Rettigheder til den engelske Trone
gældende, ved Juletid 1609, at James lod hende
fængsle og stævne for Raadet. Da Misforstaaelsen
oplystes, forsikrede Kongen hende udtrykkeligt, at
han intetsomhelst vilde have imod hendes Ægteskab
med en af hans Undersaatter, og hun blev hurtigt sat
i Frihed.
Faa Uger efter lærte hun den Mand at kende, der
vandt hendes Hjerte og til hvem hun knyttede sig
med en Lidenskab og Troskab, der minder om Imogens
for Posthumus i Shakespeares Cymbeline. Det var den
unge William Seymour, Søn af en af Englands første
Aristokrater Lord Beauchamp. I Februar Maaned naaede
han til hendes Værelser og fik hendes Løfte. Kongens
Ord til Arabella gjorde de Elskende trygge med Hensyn
til deres Fremtid. Alligevel var den unge Prinsesses
Valg saa uheldsvangert som muligt. Thi Lord Beauchamp
var som Søn af Jarlen af Hertford og Gatharine Grey
Arving til Suflolk-Linjens Tronrettigheder. Vel
var Lordens ældste Søn endnu i Live og William
Seymour altsaa i Øjeblikket umulig som Kongsæmne,
men den ældste Søn kunde dø barnløs, gjorde det
ogsaa virkelig. Og Suffolk-Linjens Rettigheder var
endda godkendte ved en lovlig Parlamentsakt, medens
det Parlament, sora havde anerkendt James, ingen
Adkomst havde til at forandre Tronfølgen. Overfor
disse Kendsgerninger lod Kongen det ganske ude af
Betragtning, at hverken Seymour eller Arabella eller
overhovedet noget Menneske i England tænkte paa at
berøve ham Tronen til Fordel for det unge Par. Begge
de to Unge blev stævnede for Raadet og forhørte.
Seymour maatte love at ville opgive enhver
Tanke om
Forbindelse med Arabella. I tre Maaneder undlod
han at se
hende, men i Maj 1610 lod Parret sig hemmeligt vie.
Da dette
Juli korn James for Øre, blev han greben
af den vilaeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>