- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
33

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - William Shakespeare. Tredje Del - VII. Kvindeforagt. Troilus og Cressida

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

William Shakespeare
33

VII

Det var for at give et samlet Billede nødvendigt
at forfølge Begivenhedernes Gang helt ned til de
Aar, da ydre Hændelser ikke mere indvirker paa
Shakespeares Sind, i ethvert Tilfælde ikke gør
hans Sind frugtbart. Han dør i det Aar. da Lady
Arabella udaander i Tower og da Skandalen fra
Somerset-Pro-cessen begynder at gaa i Glemme. Det
er desuden selvfølgeligt en Umulighed at paapege
det enkelte bestemte Træk, der har gjort særligt
Indtryk paa hans sjælelige Liv. Hvad man med
Sikkerhed kan paastaa, er kun, at Tidsalderens
almindelige Dunst-kres, den offenlige Aand, den
raadende Sædelighedstilstand, som den her er skildret,
ikke har kunnet lade sig uden Vidnesbyrd i hans netop
paa dette Tidspunkt i højeste Grad modtagelige og
pirrelige Sind. Har han, som vi hævdede, nu havt et
Tidsrum, i hvilket hans Tungsind vnr tilbøjeligt
til at se det Værste allevegne og i hvilket hans
Livserfaring hældede til at slaa over i Foragt; har
han i disse Aar havt et sygeligt Hang til at suge Gift
af alle Planter og Afsky for Menneskene ud af enhver
Iagttagelse og Oplevelse, saa har Samfundsforholdene
netop da budt Tilbøjeligheden til Menneskeforagt den
rigeligste Næring.

I det rent Udvortes kan Shakespeares Liv paa dette
Tidspunkt ikke have udvist noget Skæbne-Omslag. Naar
han i 1607, 43 Aar gammel, mellem 5 og 6 om
Eftermiddagen efter Teaterforestillingens Ophør
satte sig i en af Themsbaadene og lod sig ro over
paa den anden Flodbred, saa søgte han neppe mere saa
hyppigt som i sine unge Dage til Tavernen; han lod
sig ro hjem, hvor hans Bøger og hans Arbejde ventede
ham. Han læste meget, satte sig ind i de samtidige
Digteres Frembringelser, fordybede sig paany i sin
Plutarch, studerede Ghaucers og Gowers gamle Værker,
grublede over Thomas Morus’s Utopia. Han arbejdede
som sædvanligt meget Hverken Prøverne om Formiddagen
eller Skuespillenet i Middagstimerne formaaede at
trætte ham; han gennemlæste gamle Teater-Manuskripter
for at se hvad han ved ny Behandling af samme Æmne
kunde faa ud deraf eller bruge af dem, og han optog
henlagte Haandskrifter af sine

egne og gennemarbejdede dem paany.

3*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free